Der sker store ting i Europa. I Storbritannien fører konservative politikere an i kampen for at tage tilbage national suverænitet. I Tyskland udfordrer AfD de siamesiske tvillinger SPD og CDU. Frauke Petry lader sig ikke knægte af fjendtlige journalister. Det er en frimodighed og trods i hendes svar der giver håb.

Ukjent kunstner, bronse, detalj fra biskop Bernwards bronsedører i domkirken i Hildesheim, Niedersachsen, oppstilt i 1015.

Først var det Angela Merkel der bad Mark Zuckerberg “gøre noget” med hendes kritikere på nettet. Så fulgte Facebooks “Online Civil Courage Initiative”, og endelig indgik EU en aftale med de fire amerikanske tech-giganter om at overvåge nettet på jagt efter hatespeech. Ytringsfriheden er ikke længere under pression, den er truet. Hvor meget har briterne fået med sig af det her? Vil det kunde påvirke deres stemmegivning 23. juni? EU står i stigende grad for repression.

En kurdisk udbrydergruppe har påtaget sig ansvaret for denne uges terrorangreb i Istanbul, hvor 11 blev dræbt, og advarer turister mod at besøge Tyrkiet: -Dere er ikke længere trygge her, sagde gruppen der kalder sig Kurdistan Freedom Falcons (TAK). “We warn all tourists who might plan to visit Turkey. . . . You are not our targets, but Turkey […]

Igen kommer en trussel fra EU mod briterne, denne gang fra Tysklands finansminister. Han er bare èn i rekken af notabiliteter, på begge sider af Atlanteren, der har stået frem og advaret (- les: truet -) briterne. Briterne er ved at få nok. Det de ser med egne øjne, trumfer hvad politikerne siger. De har altid vidst at det er ord, ord og atter ord. Men nu er det noget andet. Nu er de ved at opdage, at det politikerne siger er rene løgne. Hverken medier eller politikere forstår helt, hvad der sker. Efter alle solemerker ville truslene skremt vælgerne til underdanighet. Det gør det ikke. Intet er så farligt som nye erkendelser…