Nyt

I et interview med Die Presse sagde den østrigske udenrigsminister Sebastian Kurz (28), at Europa bør benytte sig af den australske løsning på problemet med massiv asylindvandring, og ikke tillade at asylansøgere får sat foden på det europæiske fastland i påvente af behandling af asylansøgningen.

Sebastian Kurz udenrigsminister Østrig 2016
Sebastian Kurz

 

Udenrigsministeren vil hellere internere asylansøgere på øer i Middelhavet, tilsvarende hvad Australien gør på Nauru og Papua Ny Guinea, hvor de der måtte ankomme søvejen, transporteres efter at være afskåret af den australske marine. Denne ordning har reduceret den australske asylindvandring til næsten ingenting, efter en periode med omkring 40.000 ankomne personer mellem 2012 og 2013, pointerer han.

Formålet med en sådan hårdere kurs vil derfor være at afskrække selv det, selv Kommissionen nu anerkender som overvejende økonomiske migranter, og ikke at give efter for den kolde, beregnende udnyttelse af europæisk humanisme.

“Det at blive reddet fra havsnød skal ikke være ensbetydende med en billet til Europa,”

siger Kurz, vel vidende om at hundretusener af personer er rejseklare på den andre side af Middelhavet:

“Den som skal efterlades på en ø Lesbos, og ingen chance har for at få asyl, vil lettere være klar til frivilligt at vende tilbage end en, der allerede har en bolig i Wien eller Berlin.”

Udenrigsministeren trækker også en sammenligning med Ellis Island i New York.

Kurz’ forslag kommer næsten samtidig med den libyske premierminister, Fayez al-Sarraj, i et interview med Die Welt afviser at Libyen ville acceptere asylansøgere i retur fra Europa.

“Europa må finde måder at bringe dem tilbage til deres hjemland på,”

siger al-Sarraj. Hvilket er lettere sagt end gjort, da oprindelseslandene ofte ikke samarbejdsvillige – de anser snarere asylansøgere i Europa som en ressource.

Den australske løsning Kurz tager til orde for, fremtræder derfor mere og mere som en mulig vej ud af den demografiske uføre Europa nu er inde i.

I interviewet siger udenrigsministeren i øvrigt, at trusler om bøder mod EU-lande der nægter at tage deres tildelte andel af asylstrømmen, er til skade for unionen. Han tilføjer, at aftalen med Tyrkiet indebærer en farlig afhængighed.

“Plan A er at være et stærkt Europa, der er i stand til at beskytte sine ydergrænser, og selv kan bestemme, hvem der kommer til Europa, og hvem der ikke skal gøre det.”

For at opnå dette tager Kurz til orde for, at EU opretter en fælles grænsestyrke værd navnet. Det er tvivlsomt, om han tror på det selv, i betragtning af den beskrivelse, han giver af dagens ledelse:

“Jeg ser en fare i, at et par centraleuropæiske politikere tror, at de kan give instrukser til et flertal i Europa, fordi de føler sig moralsk overlegne.”

Som ord fra en udenrigsminister er denne usædvanlig klar tale.

Die Presse
Der Spiegel
Die Welt
NTB/ABC Nyheter

Ét svar til “Østrigs udenrigsminister vil sende asylansøgere til øer i Middelhavet”

  1. Felix siger:

    Støttes, selv om det ideelle hadde vært å nedlegge asylinstitusjonene over det hele Europa.