Forleden havde jeg et ærinde hos lægen og oplevede en bizar situation – heldigvis ikke dramatisk eller voldelig. Tre voksne arabere med et lille barn forsøgte at springe over køen – og har i øvrigt ikke fattet det danske system. Otte andre personer venter. Den ældste af araberne taler og forstår lidt dansk og fortæller receptionsdamen, at det lille barn skal undersøges af en læge. Det er hun helt klar på! Mens de to yngre arabere vandrer lidt omkring, forklarer hun den ældre mand, at forløbet – i henhold til telefonkontakt – allerede var forberedt. Lægen havde sat tid af, og en tolk var blevet indkaldt til kl. ni. Nu er klokken over ti. Derfor kan barnet ikke blive undersøgt.

Araberne forstår det ikke. Efter intern palaver begynder den dansktalende forfra: Barnet skal undersøges, og tolken skal komme! Receptionsdamen gentager også sin redegørelse. – I er for sent på den og må aftale ny tid. Det accepterer araberne ikke. Barnet skal til læge nu! Denne ordveksling kører i ring, og tiden går. Til sidst bøjer receptionisten sig og ringer til lægen og tolken.