Nyt

Asger Aamund har helt ret: Storbritannien kunne ved et nej blive foregangsland for en national genfødelse i Europa som måske ville gøre det sværere at hæfte ekstremiststemplet på alt der rører sig til højre for Merkel og Hollande.

Boris Johnson ligner ikke på A.H, hellere Winston Churchill, hans store forbillede.

Juncker-klassen trapper op. Deres ansigt minder i stadig højere grad om det autokratiske Europa, som slog ned folkenes revolution i 1848. Med den nye code of conduct for internet kan man begynde at tale om repression.

Efter at Alexander van der Bellen vandt la ikke europæiske ledere skjul på deres lettelse. Juncker fortalte at han havde forberedt at sjalte Østrig ud af alle beslutningsprocesser.

Aamund kan fortælle at Van der Bellens sejr muligvis skyldes valgfusk.

Det viste sig hurtigt efter valget, at der ikke var overensstemmelse mellem antal stemmesedler og de afgivne stemmer. Det blev konstateret i Linz og frem for alt i valgkredsen Waithofen, hvor vælgerne havde været særdeles aktive og dynamiske. I det hedengangne Sovjetunionen rapporterede myndighederne altid om en valgdeltagelse på omkring 98 procent. Denne rekord blev klart slået i Waithofen, der kunne opvise en valgdeltagelse på hele 147 procent.

FPÖ-kandidaten Norbert Hofer havde klart besejret alle konkurrenter i første valgrunde, hvor han høstede hele 34 procent af stemmerne mod den senere vinder Van der Bellens 21 procent. Men så viste det sig, at de 700.000 brevstemmer vendte rundt på alle prognoser og gav Van der Bellen sejren med 63 procent af brevstemmerne. Valgskandalen i Linz og Waithofen sammenholdt med det højst usædvanlige resultat af brevstemmerne og ikke mindst det meget høje antal blanke stemmesedler, der pludselig optrådte i anden valgrunde, førte til mistanke om udbredt valgsvindel. Det østrigske indenrigsministerium har nu tøvende taget sagen op og bedt anklagemyndigheden om at undersøge, om der er hold i beretningerne om systematisk valgsvindel.

Ved et nej kunne britene tage ledelsen i en ny nationalistisk bevegelse, skriver Aamund. Rigtig. Men der findes allerede nogle der går foran: Polen og Ungarn ligger allerede i strid med Bruxelles. Kommissionen ønsker at straffe Polen for reformer som er et forsøg på at genvinde den nationale suverænitet. Legalt har EU adgang til at straffe Polen:

Og EU-Kommissionen har nu fået midlerne til det i form af artikel 7 TEU i Nice Traktaten, (vedtaget i Folketinget i 2001), der giver EU-Kommissionen vide beføjelser til krasse disciplinarmidler mod medlemsstater, der forbryder sig mod »EUs retsstatsprincipper og EUs fundamentale værdier«.

Men polakkene er mere genstridige enn østrigerne. Et britisk nej kan dramatisk utvide en anti-Bruxelles-front.

Junckers arrogance kan blive dyrekøbt.

 

http://www.b.dk/kommentarer/paa-vej-mod-et-centralstyret-europa

Ét svar til “Boris kunne blive redningsmand”

  1. […] af en kontinental politisk kultur der rummet for politisk dissens krymper. Man kan forsvare at tale om repression. Det er hvor man ikke respekterer magtens deling og folks legitime ret til at blive hørt. Dette er […]