Har Tyskland overhovedet evne til at gennemføre noget der minder om asylpolitik? Et detaljeret svar, som den tyske regering har givet på spørgsmål fra oppositionspartiet Die Linke, om håndhævelse af asyllovgivningen, sår alvorligt tvivl om dét.

Die Welt oppsummerer nogle af de vigtigste punkter i svaret:

51 procent af alle asylansøgere, som blev retskraftig afvist i 2014 og 2015, har forladt Tyskland (pr. 31 December 2015).

Så det betyder, at kun halvdelen af dem, der indrømmes asyl, rent faktisk forlader Tyskland idet sagen kommer ud af den bureaukratiske mølle med negativt resultat. Af disse vil et ukendt antal rejser ind igen, undertiden med en anden identitet.

I mellemtiden er der stadig mange sager inde i kvernen:

Samlet viser asylstatistikken til den føderale migrations- og flygtningeetat (BAMF), at det i slutningen af marts er omkring 410.000 ubehandlede asylansøgninger.

Derudover er der en hel masse “flygtninge”, der er bosiddende på tysk område uden at de figurerer i statistikker:

Etaten antager endvidere, at mellem 300.000 og 400.000 indrejste flygtninge endnu ikke kan sende ind en asylansøgning.

Det skyldes formodentlig, at mange af dem kommer fra lande på Balkan og i Nordafrika, der er defineret som trygge, ikke mindst med henblik på at udføre økonomisk kriminalitet.

Disse bør i teorien ud snarest, men de tyske myndigheder er i virkeligheden magtesløs over for den opgave, når der er tale om lande udenfor Europa, selv om den vil “fremme frivillig udrejse”.

Avisen angiver i øvrigt at indvilgelsesprocenten er særlig høj for syrere (100%), eritreere (99,3%), statsløse (98,7%) og personer med uafklaret statsborgerskab (97,1%).

Næsten 100.000 mennesker har ventet i mere end et år på behandlingen af ansøgningen, mens næsten 30.000 har ventet i mere end to. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er særlig høj for afghanere (15 måneder) og pakistanere (18,9 måneder).

Opplsyningene set i sammenhæng fortæller temmelig klart, at der ikke er vanskeligt at blive i Tyskland, hvis du endelig er kommet der, og er fast besluttet på at forblive, uanset udfaldet af det, der må kaldes en bureaukratisk farce.

Det er ikke let at forstå, hvordan det kan opleves meningsfuldt at være en del af den bureaukratiske maskine, når oplysninger fra regeringen tegner et sådan katastrofalt billede af en politisk totalsvigt.

Die Welt