Helle Merete Brix og Uwe Max Jensen har skrevet en bog om Lars Vilks med den malende tittel: Man forhandler ikke med et maskingevær. Bogen fortjener støtte, ikke bare fordi Vilks er en martyr for ytringsfriheden, belejret som han er som en fange i et højrisikofængsel. Men mest fordi han har påtaget sig at vise truslerne ikke bare mod ytringsfriheden, men mod den kunstneriske frihed, hvilket i praksis vil sige, fantasien.

Hvad ville ske hvis en lille dreng eller pige med stor kunstnerisk begavelse vælger at tegne de dramatiske konflikter i vor tid? Et kunstnerisk sind lader sig ikke tæmme. Et billede udtrykker noget andet end ord, kan udtrykke tvætydigheder og skifte genre i samme billede. Hvad er satire og hvad er alvor? En kunstner spørger ikke, men lar fantasien udfolde sig.

Indtil nu. For nu er selve fantasien under angreb.

Lars Vilks ville illustrere en pointe med sin rondellhund. Det er blevet bekræftet til overmål. Så stor er reaktionen blevet at det overgår kunstnerens vildeste forestillinger. Det gælder både de politisk korrektes fordømmelse og afstandstagen og islamisternes trusler. De er på samme side.

Den der leser den syriske poet Adonis’ bog; Vold og islam, samtaler med Houria Abdelouahed, vil erfare at islam ikke bare truer ytringsfriheden, men netop fantasien, alt som kan true Den ene sandhed. Selvfølgelig er fantasien en trussel mod islam. Den er jo ukontrollerbar og viser mennesket i al sin uregerlighed.

Et samfund som bøjer sig for truslerne gør det derfor ikke midlertidig, slik den politiske klasse lader til at tro – ytringsfrihed er noget der er sat på vænt til det hele roer sig – nej, den afstår en vesæntlig del af det at være menneske.

Hvis man virkelig mener noget med ordet integration, vil man forstå at de som tar kampen op, faktisk også gør det på vegne af muslimer som ønsker at blive del af vestlig kultur.

Selv om disse kultur-, liberale-, eller moderate muslimer selv aldrig ville drømme om at forsvare Vilks, hverken offentlig eller privat, er forbindelsen der lige fuldt. Vilks, Kurt Westergaard og Lars Hedegaard, som alle lever med politibeskyttelse døgnet rundt, forsvarer den ytringsfrihed også muslimer trænger hvis de skal kunne føre kampen mod de radikales indflytelse. Uden en slig rygdækning vil de blive trængt tilbage og ind i tavsheden.

Dynamikken er egentlig ganske enkel at forstå. Hvis ingen forsvarer friheden mod de totalitære, vil de sidste vinde magt i kraft af sin brutalitet. Det specielle med vor tid er, at dette er en krig der udkæmpes under dække av fred. Det gælder om at dæmpe eller bortforklare det ansvar myndighederne og medierne sidder med.

De sædvanlige schabloner, om symmetri mellem islamister og højreorienterede, er en slig konstruktion til eget formål. Altfor ofte bruges den til at kompromittere mennesker som i virkeligheden forsvarer friheden. Uden den er der intet at integreres i.

Derfor handler Lars Vilks og hans projekt om noget langt mere end en svensk kunstner der gik sine egne vejer.

Den handler om hvad slags samfund vi skal have.

Hvis de forskræmtes opfattelse vinder frem, vil det være de som vover at sige sandheden, der får politiet på døren.

Derfor skal du støtte Vilks-bogen. Det er en god investering i din egen frihed.

[paypal_donation_button]

Billedet: Fra Glyptoteket. Man må ikke tro at det kun er rondellhunder der er truet. Drapsdommen over Vilks m.fl. er bare et fremstøt for det som i virkeligheden er et billedforbud. Nøgenhed, kvinde og mand, krop, vil være det næste.