En ny undersøgelse, der for nylig er blevet offentliggjort i Tyskland, dokumenterer 231 specifikke tilfælde af krænkelser mod kristne og religiøse minoriteter, især fra Syrien, Irak og Afhganistan, i tyske flygtningecentre. Under en pressekonference i forbindelse med offentliggørelsen mandag, sagde lederen af hjelpeorganisationen Åbne Døre, Markus Rode, at dette er bare “toppen af isbjerget”, skriver Frankfurter Allgemeine.
Tre af fire respondenter berettede flere tilfælde af misbrug. Ifølge undersøgelsen var fornærmelser almindeligst (96 personer), efterfulgt af legembeskadigelser (86 personer). 73 personer erklærede, at de eller familien var blevet truet med døden.
Udløsende faktorer kan være f.eks. brug af synlige korssmykke. Det viser sig, at en stor del af de kristne asylsøgere oplever misbrug fra muslimske vagter i receptionen. Det er da ikke så svært at se, at mønsteret fra Mellemøsten er blevet med til Europa.
Den evangeliske præst Gottfried Martens i Berlin, som er engageret i at hjælpe flygtninge, udtrykte “vantro over at man stadig klamrer sig til forestillingen om enkelttilfælde”.
Men hvordan kan nogen stadig blive overrasket over den feje undvigelse? At give slip på denne forestilling, kræver at man giver afkald på multikulturens dogme, for derefter at bekæmpe ukultur. Det er meget lettere at lade være.
Hvor stor kan så isbjerget Roda taler om, være?
Volker Baumann i Aktion for forfulgte kristne og nødlidende (AVC) anslår, at op mod 40.000 flygtninge bliver chikaneret i Tyskland på grund af deres religiøse overbevisning.
Under pressekonferencen udtrykte den syriske flygtning Fadi S. “chok” over, at han først flygtede fra muslimske fundamentalister, for så at møde dem igen i asylcenteret.
I en normal verden ville det have resulteret i chok blandt almindelige tyskere også, men er vi ikke der.
Hjælpeorganisationerne taler om særskilt indkvartering, og mere ligelig fordeling mellem kristne og muslimer i indtægterne. Men det var nu ikke bedst, hvis de generelt forblev i deres respektive lande?