Nigeria kæmper med brutale islamister. Gruppen Boko Haram fremtvinger en omfattende eksodus af kristne i områder i det nordlige Nigeria. Nogle områder er næsten tømt for sine kristne. Men hvem er denne gruppe, der kan ødelægge Afrikas folkerigeste land?

Den nigerianske teolog, professor Yusuf Turaki, mener, at de brutale islamister i Boko Haram drives af en tilbageskuende drøm om islamisk renhed og dominans. Men han påpeger, at gruppen er mere end en religiøs kampbevægelse. Det har ifølge ham en politisk orden, der har formået at infiltrere vigtige samfundsinstitutioner, og i et større interview med den norske avis Vårt Land afviser han, at social utilfredshed spiller en særlig rolle.

Professor Yusuf Turaki har i årtier haft højtstående stillinger i den evangeliske kirke i Nigeria. Han er professor i teologi og socialetik ved et teologisk seminarium i byen Jos, og har forfattet flere bøger om situationen for kristne i landet.

Han siger til Vårt Land:

Hensikten med deres (Boko Haram) voldskampanje er å vise at Nigerias framtid ikke kan baseres på fredelig samvær med frihet og likhet for alle mennesker og religioner. Boko Haram ønsker ikke et tolerant og modernisert islam. De vil at verdens muslimer og islam skal gå tilbake til det opprinnelige, slik det var under grunnleggeren, profeten Muhammed.

Yusuf Turaki afviser, at det primært er fattigdom og social misnøje, der driver unge mænd i det nordlige Nigeria i hænderne på Boko Haram. Han påpeger overfor Vårt Land, at i bevægelsens rækker er mange veluddannede unge fra velhavende familier, og siger noget du aldrig høre fra norske specialister på området:

Boko Harams rekrutter er født, oppvokst og utdannet innenfor islam. Det primære og fundamentale er deres tro på islam. De blir dratt til bevegelsen som et svar på deres drømmer om framtiden. Drivkraften er islamistisk tro og ideologi mer enn noe annet. Det skyldes ikke en slags sosial determinisme drevet frem av sosiale, politiske og økonomiske årsaker.

Turaki bemærker, at Nigeria er et kludetæppe af etniske grupper, som borgerne som følge af kolonimagters påtvungne strukturer i lille omfang identificerer sig med staten eller provinsen. I nord har for eksempel presset mod det kristne mindretal steget efter at 12 stater ved tusindårsskiftet indførte sharialovgivning.