LEDER

Et vidunderlig amerikansk udtryk: Alle dine handlinger og idéer, dine mangler og fejlsteg, vil før eller senere indhente dig. Det er det som nu sker i Storbritannien med Labour: Venstresiden har i årtier flirtet med antisemitismen. Den fik legitimitet da den blev koblet til “frigøringen” af Palæstina.

Men ligesom palæstinensernes frigørelse er forvandlet til jihad, og jihad er del af en islamisering der fejer over hele den muslimske verden, sier det sig selv at antisemitismen ville gøre sig gældende på et helt andet tidspunkt i britisk politik og samfundsliv, i takt med øget muslimsk indflydelse.

Det er det der nu kommer til overfladen. Ken Livingstone gør det bare enda mere pinligt når han forsvarer en partifælle med at “Hitler var også sionist”.

Problemet er systemisk: Antisemitismen er en konsekvens af den muslimske indvandring. Ikke så at forstå at alle muslimer er antisemitter, men den gældende fortolkning af islam er det, og i stigende grad. Derfor er det de unge fremadstormende muslimer der siger og skriver ting, som for en historisk bevidst europæer må fortone sig som et ekko af tredveårene. Det lyder uhyggeligt. Hvad slags følelser udløser det hos politikerne? De skal have panik.

Nu er det ikke muslimer som er nutidens jøder. De fylder en ganske anden rolle.

Problemet stikker dypt. Vil Storbritannien have styrke til at håndtere det?

En jødisk britisk komiker ved navn David sagde til BBCs Newsnight i går aftes, at venstresiden ikke anerkender at antisemitisme er det samme som racisme. De separerer de to. Racisme er den ægte vare. Antisemitisme må kvalificeres af Israels handlinger. Det gør antisemitismen til en vis grad forståelig. Slig lyder det narrativ som venstresiden fremfører, og det er overtaget af store dele af medierne og politikerne.

Det er som at åbne bagdøren for antisemitismen. Muslimerne tror det er frit frem.

Man kan ikke sige man ikke vidste, ikke forstod. Det her har været under opsejling længe.

Det kan være Labour nu får en værdikamp. Deres kandidat til borgermester i London, Sadiq Khan, lød overbevisende i sin fordømmelse. Men man ser allerede nu to om ikke tre forskellige tilnærmelser. Bag fordømmelsen aner man et ønske om at folk skal blive flinkere til at passe sin mund. Men det er noget helt andet end at gøre noget med problemet.

Nultolerance lyder meget politisk korrekt.

Dr. Moshe Kantor, President of the European Jewish Congress, has called on Jeremy Corbyn to institute a zero tolerance policy against antisemitism.

He said: “It is clear that if the recent comments about Jews would have been made against any other minority, the person would have been immediately suspended from the party.

“We are greatly disturbed that there appears to be a pattern emerging of a party which tolerates at best, and ignores at worst, a groundswell of antisemitism and we support those members of the Labour party who have expressed seriousness about ridding it of all forms of hatred, racism, xenophobia and antisemitism.”

Hvorfor er det en sådan forskelsbehandling? Der ligger hunden begravet. Selv David Cameron sagde i går at “antisemitism is like racism”. Nej, det er ikke ligesom racisme. Det er racisme, og det i dens værste form.

Hvad er det for slags kræfter Europa har sluppet løs?

Det er snart 1.mai og venstresiden er inde i sin største krise på mange tiår.

ken.livingstone.mann.telegraph

 

3 svar til “The chicken comes home to roost”

  1. olaves siger:

    De fleste sosialistiske teser er utviklet av jøder—Marx Engels Kautsky, Luxembourg Trotskij S Alinsky. Disse ville snudd seg graven,om de kjente typer som corbyn,livingstone.et al.

  2. Øystein siger:

    “Alle dine handlinger og idéer, dine mangler og fejlsteg, vil før eller senere indhente dig.”

    Nå ser det ut til at venstresiden vil få straff for sin forakt for kristendommen. Tenk hvis de hadde kunnet sin Bibel hvor det står skrevet:

    “Far ikke vill! Gud lar seg ikke spotte. Det et menneske sår, skal det også høste.” (Gal., 6, 7) Nå må de bitre frukter høstes og etes med lidelse…

  3. Øystein siger:

    Dette minner meg om et bibelsitat: “Det et menneske sår, skal det også høste.” (Gal 6, 7).

    Det er også en påminnelse om farene ved virkelighetsfornekting og faktaresistens i politikken, som jo kjennetegner både liberalistene og venstresiden på grunn av deres sterke ideologier. Ideologiene gjør at fakta som ikke passer inn blir avvist og filtrert vekk.

    Jeg ser for meg at dette kan utvikle seg til et “malstrømslignende” fenomen, særlig for venstresiden, ettersom venstresiden har så tette forbindelser til muslimene.