«Gurrelieder» som Arnold Schönberg (1874-1951) fullførte i 1911, er bygget på Jens Peter Jacobsens (1847-85) diktverk «Gurresange» og omhandler den danske kong Valdemar (1157-82) og hans elskerinne Tove. En dramatisk
og tragisk historie som med Schönbergs musikk varer i ca. 100 minutter – om man nå vil høre hele. Det bør man! I
manges ører, deriblant i mine, har Schönberg her skapt et kunstnerisk storverk. Det finnes i ulike innspillinger så det er bare å velge og vrake.
Koret «Seht die Sonne» er siste del av verket, og mange har i tidens løp opplevet en slags likhet mellom denne sangen og Edvards Munchs berømte bilde av solen.
Den benyttede tyske oversettelsen fra 1899 av Robert Franz Arnold:
Seht die Sonne!
Farbenfroh am Himmelssaum,
östlich grüsst ihr Morgentraum!
Lächelnd kommt sie aufgestiegen
aus den Fluten der Nacht,
lässt von lichter Stirne fliegen
Strahlenlockenpracht!
Jens Peter Jacobsens original:
Solen kommer!
Alt i Øst i Farvestrømme
Hilse os dens Morgendrømme,
Snart den af de dunkle Vande
Smilende opstaar,
Stryger fra sin lyse Pande
Rige Straalehaar
Det er vel her ingen tvil om at det er tale om om kong Valdemar Atterdag (1320-1375) Hans dronning Helvig er uttrykkelig nevnt i teksten (Lied der Waldtaube).
Vi får gå grundigere inn på dette stoffet en annen gang. Jeg refererte bare i all hast fra tekstheftet til Decca-innspillingen med Chailly, hvor Hans-Günter Klein skriver:
“J.P.Jacobsen greift in Gurresange auf eine alte dänische Sage zurück, die auf zwei verschiedenen Überlieferungen beruht: Die Geschichte vom König Waldemar der ein Mädchen aus dem Volke namens Tove-Lille (“kleine Taube”) liebt, bezieht sich auf Waldemar den Grossen (1157-1182); unabhängig davon existierte ausserdem die Sage von Waldemar, dem wilden Jäger. Später wurden beide Geschichten miteinander verknüpft und auf König Waldemar IV (1340-1375) gemünzt, desse Ehefrau Helwig hiess. und der auf Schloss Gurre starb”.
Som du antyder, ser det ut til at tradisjonen har kombinert en del forskjellig materiale. I den danske folkevise om Valdemar og Tove omtales dronningen som “Soffi”.
Det fortelles også at Valdemar I hadde en frille ved navn Tove (og en sønn med henne). Om hun hadde noen tilknytning til Gurre Slot er uvisst – men den eldste delen av slottet antas å være fra Valdemar Is tid. Resten er, så vidt jeg vet, 1300-talls.
Men i Gurre-sange er det klart Valdemar Atterdag.
Vide for jeg. Sorg mig sanked. Død dertil!
Helvigs Falk
I Kongegaarden
Gurres Due slog.
Seht die Sonne – Schönbergs Gurre-lieder – Finale.
https://www.youtube.com/watch?v=xD8thhQOgJo
«Gurrelieder» som Arnold Schönberg (1874-1951) fullførte i 1911, er bygget på Jens Peter Jacobsens (1847-85) diktverk «Gurresange» og omhandler den danske kong Valdemar (1157-82) og hans elskerinne Tove. En dramatisk
og tragisk historie som med Schönbergs musikk varer i ca. 100 minutter – om man nå vil høre hele. Det bør man! I
manges ører, deriblant i mine, har Schönberg her skapt et kunstnerisk storverk. Det finnes i ulike innspillinger så det er bare å velge og vrake.
Koret «Seht die Sonne» er siste del av verket, og mange har i tidens løp opplevet en slags likhet mellom denne sangen og Edvards Munchs berømte bilde av solen.
Den benyttede tyske oversettelsen fra 1899 av Robert Franz Arnold:
Seht die Sonne!
Farbenfroh am Himmelssaum,
östlich grüsst ihr Morgentraum!
Lächelnd kommt sie aufgestiegen
aus den Fluten der Nacht,
lässt von lichter Stirne fliegen
Strahlenlockenpracht!
Jens Peter Jacobsens original:
Solen kommer!
Alt i Øst i Farvestrømme
Hilse os dens Morgendrømme,
Snart den af de dunkle Vande
Smilende opstaar,
Stryger fra sin lyse Pande
Rige Straalehaar
Det er vel her ingen tvil om at det er tale om om kong Valdemar Atterdag (1320-1375) Hans dronning Helvig er uttrykkelig nevnt i teksten (Lied der Waldtaube).
https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Atterdag
Om Gurre Slot på Sjælland:
https://da.wikipedia.org/wiki/Gurre_Slot
På Youtube kan man faktisk finne flere komplette utgaver av Gurrelieder.
Vi får gå grundigere inn på dette stoffet en annen gang. Jeg refererte bare i all hast fra tekstheftet til Decca-innspillingen med Chailly, hvor Hans-Günter Klein skriver:
“J.P.Jacobsen greift in Gurresange auf eine alte dänische Sage zurück, die auf zwei verschiedenen Überlieferungen beruht: Die Geschichte vom König Waldemar der ein Mädchen aus dem Volke namens Tove-Lille (“kleine Taube”) liebt, bezieht sich auf Waldemar den Grossen (1157-1182); unabhängig davon existierte ausserdem die Sage von Waldemar, dem wilden Jäger. Später wurden beide Geschichten miteinander verknüpft und auf König Waldemar IV (1340-1375) gemünzt, desse Ehefrau Helwig hiess. und der auf Schloss Gurre starb”.
Som du antyder, ser det ut til at tradisjonen har kombinert en del forskjellig materiale. I den danske folkevise om Valdemar og Tove omtales dronningen som “Soffi”.
https://da.wikipedia.org/wiki/Sofia_af_Minsk
Det fortelles også at Valdemar I hadde en frille ved navn Tove (og en sønn med henne). Om hun hadde noen tilknytning til Gurre Slot er uvisst – men den eldste delen av slottet antas å være fra Valdemar Is tid. Resten er, så vidt jeg vet, 1300-talls.
Men i Gurre-sange er det klart Valdemar Atterdag.
Vide for jeg. Sorg mig sanked. Død dertil!
Helvigs Falk
I Kongegaarden
Gurres Due slog.