I al diskussion om forebygning af radikalisering og sanktionering af ekstremisme, er det et fundamentalt princip man må erkende for overhovedet at kunne bestemme retningen: Demokratiet har ret til at forsvare sig.

Det er et såkaldt first principle. Alt går ud fra dette princip.

I Norge er man nøje med at understrege at Anders Behring Breivik angreb demokratiet.

Hvad skal man da sige om islamister og salafister og jihadister der, fordækt eller åbent, siger at de vil omstyrte vores samfundsform, og går løs på samfundet med vold?

Det er mærkelig at man ikke er lige klar over, at det er samfundet/demokratiet som angribes når for eksempel Lars Hedegaard bliver forsøgt myrdet udenfor sit hjem, eller når et møde om ytringsfrihed bliver angrebet med maskinpistol. Det politiske system har intet svar når resultatet er at Hedegaard må leve med vagter, og Vilks-møder kun kan arrangeres under streng politibevogtning.

Det er defensive tiltag, som viser at man tilpasser sig truslerne. Men hvor er de offensive tiltag? Hvor er gengældelsen? Den som siger, at det her finder vi os ikke i. De der forsøger at dræbe det frie ord vil blive mødt med modforanstaltninger.

De bør være strenge.

Enhver der truer noget på grund af det frie ord, bør få en streng straf. Det er elementært forebyggende straffepolitik: Vil man et fænomen til livs, så viser man det i form af drakoniske straffe.

Det bør ikke være Vilks, Hedegaard eller Westergaard der lever i frygt. Det bør være de der truer. De bør ikke føle sig sikre nogle steder.

Men slik er det jo ikke. Vi er blevet bange for vores egne skygge. En stab af akademikere står klare til at nedsable alle forslag som så meget som antyder, at man vil ta kampen op.

Man må ta udgangspunkt i first principle: Demokratiet har ret til at forsvare sig. Hvis reaktionen kommer for sent, vil den blive brutal. Vi har fortsat chancen til at besinne os og stå op for vores verdier.

De der er mest optaget af at forsvare overgripere og voldsmænd, og tror dét er at forsvare retsstaten, bør få sit pass påskrevet.

Som det nu er, står demokratiets representanter tilbage på perrongen og ser toget forsvine i det fjerne. Det er vores fremtid som forsvinder.

Topbillede: Professoren i engelsk, som blev hakket ihjel mens han ventede på bussen i Bangladesh lørdag morgen, blev rammet af de samme som forsøgte at dræbe Hedegaard, Vilks og Westergaard. Det er på tide at vågne og se at civilisationen og demokratiet er under angreb over hele kloden.