Christian Skredsvig (1854-1924) Olje på lerret, mål ikke oppgitt, deponert i Nasjonalmuséet, Oslo Bildets opprinnelige titel var Tonen, og på rammen kan man lese annen strofe av Bjørnstjerne Bjørnsons dikt med samme titel, hentet fra bondefortellingen Arne (1859). I skogen smågutten gik dagen lang, gik dagen lang, der havde han hørt slig en underlig sang, […]

Mandag blev det kendt at den svenske boligminister Mehmet Kaplan fra MdG hopper af den svenske regering, udstyret med en faldskærm værd 2,4 millioner kroner. Jeg tror, ​​han vil lande blødt. Det mest overraskende, – eller måske ikke, er at statsminister Stefan Löfven er fuld af ros for en mand han selv har givet en viktig job. Strategien er åbenbar, og kommer trolig til at fungere. Efter en totalvurdering har spørgsmål knyttet til Kaplans fortid og forbindelser til islamistiske miljøer medført, at han ikke kan gjøre det job, han er tildelt. Han er ikke uegnet, han har ikke gjort noget forkert, han har ingen dårlige venner. Det er spørgsmålene, der er problemet.

Det statsoverhoved, der ikke kan tolerere satire, har gået til krig mod humoren. Recep Tayyip Erdogan nøjes ikke med at herske over tyrkerne. Han vil også bestemme over hvad, der kan siges om ham i Tyskland. Angela Merkel har bøjet sig for ham. Det er et skammens kapitel.

Jihadisterne har ikke fået hævn over dansk presse, slik de gjorde over Charlie Hebdo. Denne trussel er specifik rettet mod Danmark. Det benægter ekspertene og udenrigsministeren. De lader som om truslerne kun kommer fra et lille miljø. Jensen vil ikke indrømme at han har en stor, potentiel 5.kolonne hjemme. Han ved det, han får sig bare ikke til at sige det. Det er for svagt, når man går til krig mod IS med skarpe våben.

Dansker vil måske spørge sig hvad poenget er med at nordmænd skriver om og kommenterer danske forhold. Lad os kalde det nordisk synergi. Vi har de samme problemer. De samme værdier. En fælles historie. Vores kultur er den samme. Forskellene er langt mindre end det, vi har fælles. Hvorfor skulle vi så ikke samarbejde? Danmark […]

Danskere har den frieste debat i Norden. Uden tvil. Men alligevel foregår Trykkefrihedsselskabets møder under mundingen af maskinpistoler, og lørdag også med skodderne for vinduerne. Da må man spørge: Er det fordi debatten er mere fri at den er mere truet? Vort frie samfund er på vigende front. Det var det TV2s dokumentarprogrammer fra moskéerne handlede om. Imamen sa det lige ud. De ved og vi ved, men vi foretrækker skuespillet om at truslerne kun berører nogle få. Det gør de ikke. De gælder alle. Det må siges igen og igen. Paradoksalt og tragisk nog er det de mest liberale som går foran og sier at det er et bevis på vores storsind og frie samfund at vi må tolerere disse trusler.