Den ekspansive fase synes at være over. Vestlige lande trækker sig tilbage. Der er ikke rum for de store eventyr. Alligevel sender Danmark jægersoldater til Mali. Det passer ikke med den nye udenrikspolitiske doktrine, skriver Jyllands-Postens Jette Elbæk Maressa.

Nu er det en anderledes fortælling, som bygges op. Grundtanken er, at udenrigspolitikken først og fremmest skal være til gavn for Danmark. Udenrigsminister Kristian Jensen har udnævnt migrationsstrømmen mod Europa til at være Danmarks største udenrigspolitiske udfordring, og Mali fyldte ikke noget, da han i december fortalte om kampen mod terror.

Det handler først og fremmest om at få styr på Islamisk Stat i Irak og i Syrien, men da ministeren for nylig selv var i Mali, blev indsatsen udnævnt til prototypen på dansk udenrigspolitik, fordi Mali holder den sidste grænse op mod Europa. Bryder freden i Mali, brydes grænsen, og nye migrantstrømme vil vandre mod Europa, lod Kristian Jensen forstå.

Både De Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod det seneste beslutningsforslag om at sende et dansk bidrag. I betænkningen anfører DF, at »når der er krige fjernt fra Danmark, hvor Danmark ikke har nogen nationale interesser, og der ikke er nogen trussel imod Danmark, giver det ikke altid mening at bruge det danske forsvar.«