Enten vil man forstå eller så vil man ikke forstå. Tirsdag 8. mars stod i jødehadets tegn. Fra Israel til Holbæk. Tre angreb på civile i Israel, og afsløring av planerne om at sprænge Carolineskolen i København.

Planerne blev forpurret da politiet slog til 13. januar. Men de var kommet langt nog til at den dengang 15 år gamle pige havde eksperimenteret med sprængstoffet TATP og hennes 24 år gamle kæreste, en jihadist, havde forsøgt at skaffe diesel og gødning.

De mente alvor.

Fjenden mener alvor. Gør det officielle Danmark? Medier, politikere? Eller tøver de? Når selv PET tøver, er situationen alvorlig.

PET sendte ud en erklæring om at de ikke så nogen grund til at hæve sikkerhedsnivået. Men det er en forkert læsning af situationen.

Den virkelige trussel kan man se på TVs serie med interviewer med danske imamer. De viser at sharia vokser i Danmark, at den spredes systematisk og planlagt og imamen konstaterer: Vi er ved at vinde frem. Forklaringen er at muslimer ikke lar sig integrere. Det siger han med rene ord. Alligevel fortsætter den dannede klasse at tale om behovet for integration. Især af de unge. Men så længe de ikke vil adressere årsagen til segregeringen, er deres arbejd forgæves.

Segregeringen skyldes ikke kulturelle forskeller som lar sig nedbryte med omhyggelig arbejd af samfundets støtter. Den skyldes en bevidst modarbejdelse av integrering. Af imamerne, som styrer moskeerne og forældrene. Deres autoritet er større end danske myndigheders.

Ahmed Akkari fortalte danskene om situationen for to år siden. I detalj. Den politiske klasse kan ikke si den ikke ved. Den ved i detalj hva det handler om. Hvordan det bygges op et parallelt samfund indenfra, som på toppen af det hele er financiered af danske skattebetalere eller land i Mellemøsten. Det heder undergraving på dansk.

Trusselen fra den nu 16 år gamel pige som konverterede og blev jihadist i løbet av nogle måneder sier to ting: Den fortæller om den stærke appell som jihad har, til unge danskere som ikke finder nogen mening med tilværelsen. De har et stort hul i sit indre som islam fylder, fordi islam kræver total underkastelse. Det er frelse de søger.

Islam giver dem frelse, og sender dem i krigen.

Mod jøderne.

Planerne om et angreb på Carolineskolen må taes med største alvor. Hvis det var blevet gennemført ville det hatt enorme konsekvenser.

Det ville demonstreret at Danmark ikke klarer beskytte sine jøder. Det ville også påført jøderne et stort tab og nederlag. Ikke bare danske jøder, men alle jøder.

Det ville demoraliseret lederne af Danmark. Det ville vist at de ikke forstår hvad der sker med deres eget samfund. De undsiger sig selv, svigter sig selv, det danske folk og jøderne.

Terror er et mæktig våben. Demokratierne vil ikke engang forstå dens psykologi, men taler i stedet om at måden at bekæmpe den på er at fortsætte at leve som før. Det er det rene sprøjt.

Ingenting er som før efter terror. Det har vi vidst et godt stykke tid, men budskabet har endnu ikke trængt ind.

Ved at gå efter jøderne rammer islamister, salafister og jihadister demokratierne der de er mest sårbare: De rammer vår historie – det vi har lovet aldri skal gentage sig. Men de rammer også vores religion, vores tro og viser at den er ingenting værd.

Deroute.

Billedet: Grafittien om Gaza er ingen vanlig grafitti. Den fortæller noget andet og mer: – I, jøder i Danmark: Vi ved hvor jeres børn går på skole. Her kan ikke Israelske våben beskytte jer.