Flere pædagoger tar til orde for at indvandrerbørn må blive undervist på arabisk og urdi i klasseværelset. Det påståes at folkeskolen bliver “stærkere”.

At videnskab.dk overhodet ikke problematiserer hvem der bliver stærk og hvem der bliver svag, er mærkelig. Spørgsmålene står i kø:

Hvis lærerne i skolerne inddrager elevernes forskellige modersmål, så kan det forbedre for eksempel danskundervisningen for alle elever.

“Det gør, at grammatik bliver et spændende fænomen. Det, vi kan se, er, at hvis man bare står og terper bydemåde, er det frygtelig kedeligt. Men i det øjeblik, man får at vide, at på tyrkisk skal bydemåde angive, om det er en eller flere, der skal hoppe, så sker der noget helt andet i rummet. Og det er også der, den sproglige opmærksomhed styrkes. Det kaster et blik tilbage på sprog generelt og på de sprog, man i forvejen taler,” siger lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Helle Pia Laursen til videnskab.dk.

Der sker bestemt noget i rummet, men måske noget mere end det lektor Laursen ser for sig? Vanlige mennesker har ikke kunnet undgå at bemærke at arabisk og andre tungemål fylder ret meget i det offentlige rum. Ofte tales det højt som om andre mennesker ikke var der, som om man ikke var i Danmark. Hvis nu arabisk skal ind i skolestuen kan elevene let få den opfattelse at deres sprog er jevnbyrdig med dansk, eller ligefrem bedre.

En anden pædagog bekræfter at det handler om sosial klatring: At de som befinder sig på en udebane, skal få gøre den til en hjemmebane.

Præcis. Hjemmebane.

Samtidig vil det give de flersprogede børn et rygstød og et klap på skulderen, hvis mand byder deres modersmål velkomne i den almindelige skolegang. Det mener Martha Sif Karrebæk, lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, som har forsket i, hvordan arabisk bruges af skolebørn i København.

“Det vil give den fordel, at man lader nogle børn være lidt mere på hjemmebane. I stedet for hele tiden at være på udebane, eller være karakteriseret som dem, der ikke er gode, dem der er tosprogede, dem der er anderledes, dem der skal have ekstra hjælpeundervisning, kunne man sige, at her er der noget I kan, som andre ikke kan. Og det kunne for nogles vedkommende være en anerkendelse, som de ellers ikke får meget af,” siger Martha Sif Karrebæk til videnskab.dk.

Baggrunden for udspillet er et kort over skolene som viste andelen fremmedsproglige:

I februar 2016 lancerede Undervisningsministeriet en ny hjemmeside, hvor forældre og andre interesserede let kan finde ud af, hvor mange tosprogede elever der går på de danske folkeskoler. Databasen fik en kølig modtagelse af flere skoleforskere, blandt andre lektor Laura Gilliam, som har forsket i tosprogede elever:

»At man overhovedet angiver andelen af tosprogede i databasen kommunikerer, at andelen af tosprogede elever sænker det faglige niveau. Det vil få flere forældre til at undgå skoler med mange tosprogede, og det stigmatiserer eleverne, som endnu engang får at vide, at de regnes for svage og problematiske elever,« sagde lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Laura Gilliam til Jyllands-Posten.

Som om dette er en viden som ikke forældrene er istand til at skaffe sig selv, uagtet kort. Det står om deres børns fremtid.

SF ser sitt snit til at komme med et forslag om at det bør være et tag på 33 prosent fremmedsproglige på en skole:

7. marts 2016 fremlagde Socialistisk Folkeparti et forslag om, at maksimalt 33 procent af eleverne på en skole må være tosprogede,

Det var som svar på det her forslaget at pædagogerne foreslår at deres modersmål heller må få plads i undervisningen.

Lektor: Derfor bør der tales arabisk i danskundervisningen

http://videnskab.dk/kultur-samfund/arabisk-og-urdu-kan-styrke-folkeskolen