Tirsdag aften var der møde i Kalundborg om et kommende asylcenter i det tidligere sygehus. Der er oprettet Facebook-grupper både for og imod, og journalistisk fik den naturligvis hele armen. Fair nok, for når et borgermøde samler op imod 1000 tilhørere, så er det vitterligt en stor sag.

Skulle jeg skrive historien, så ville jeg spørge folk ved indgangen, og føre statistik. Hvad mener den gennemsnitlige kalundborgenser. Det ville ikke nødvendigvis give den fulde sandhed, men klart bedre end primitiv ‘voxpop’, og meget bedre end TV Øst-udgaven: 19-årig siger ja til asylcenter i Kalundborg.

Den mest sobre dækning kom sådan set fra TV-Kalundborg, der lod sagens parter komme til orde i et tv-indslag. Her fremgik det tydeligt, at nej-fløjen var dominerende. Man lod kilderne taler, undlod at pakke det ind i tendensiøse formuleringer, og så kunne seere dele sig efter anskuelse. Sværere er det ikke.

Den værste dækning stod Berlingske for. Nej-sigerne udpeges som værende ‘DF’ere’, omend ‘venligboer’-modparten naturligvis ikke er politiske, selvom de i værdipolitisk henseende klart tilhører den yderste venstrefløj. Modstanden mod asylcentre er næsten apolitisk, og som en ja-siger fortæller til mødet, så ville hun, hvis Inger Støjberg spurgte hende, anbefale at lave asylcenteret “så langt fra min by, som overhovedet muligt”. Der er ingen der taler om kulturberigelse eller mellemfolkelig kærlighed, det gjorde man 80’erne. Det løb er kørt. En anonym folkeafstemning i byen ville give et sikkert nej. Alle ved det.

Herunder lidt fra en artikel på Berlingske, der illustrerer hvordan man kan associere den gennemsnitlige nej-siger, ikke bare med Dansk Folkeparti, men irrationel fremmedangst, racisme og potentielle mordbrande – Jeg er ikke racist, men… (af Niels Vedersø Østergaard)

“På Facebook havde de to lejre oprettet hver deres gruppe, hvor flere i nej-gruppen truede med at brænde centeret ned og slå asylansøgerne ihjel. Ligesom på internettet var det tirsdag aften modstanderne, der talte med de største bogstaver. Informationsmødet udviklede sig til et offentligt skænderi, hvor tonen til tider var så fjendtlig, at man næsten skulle tro, at den var kopieret fra modstandernes Facebook-gruppe.

Striden udspillede sig i Dansk Folkeparti-land, hvor partiet ved seneste folketingsvalg trak i omegnen af hver tredje stemme. … Netop frygten lader til at være asylmodstandernes drivkraft. …

Mange modstandere af asylcenteret peger til gengæld på de problemer, Kalundborg i forvejen har med indvandrere, som er overrepræsenteret i statistikker om kriminalitet og personer på offentlig forsørgelse. Byens politi oplyser dog, at kriminaliteten i Kalundborg er faldende, og at der ikke er grund til at være bange for det nye asylcenter. …

Utrygheden ved politiets nedsatte beredskab findes også hos mange af de personer, som med åbne arme byder asylcenteret velkommen til byen. Her kommer det dog til udtryk på en lidt anden måde.

‘Det tager kun én lokal med en tændstik, og så ender det her katastrofalt,’ som én udtrykker det.”