Kort
Professor Bent Jensen: “Hvem er det egentlig, myndighederne beskytter?”
Kronik af professor Bent Jensen i Jyllands-Posten – Hvem beskytter myndighederne?
“Sagen mod Lars Hedegaard er den foreløbige kulmination på en udvikling, der får flere og flere til at stille spørgsmålet: Hvem er det egentlig, myndighederne beskytter? …
I Den estiske socialistiske Sovjetrepublik sagde en mand offentligt, at der ikke var ytringsfrihed i Sovjetunionen, selv om ytringsfriheden var garanteret i Sovjetunionens forfatning – både Stalin-forfatningen fra 1937 og Brejsnev-forfatningen fra 1977. Esteren blev dømt for ‘antisovjetisk virksomhed’.
Han havde ifølge anklagemyndigheden ‘skændet’ det socialistiske system ved løgnagtigt at påstå, at der ikke var ytringsfrihed i Sovjetunionen. Men at der var ytringsfrihed, kunne dommerne ‘bevise’ ved at citere den relevante paragraf i forfatningen!
… Fredag den 4. marts afsiges der dom i den sag, statsadvokaturen har anlagt mod den dødstruede Lars Hedegaard, fordi denne har omtalt navnet på sin formodede attentatmand, et navn han som tusinder af andre fandt på Google, og som tusindvis af gange har været offentliggjort.
Den danske stat har tidligere slæbt ham igennem tre retsinstanser for at få ham dømt for noget helt ukontroversielt om islam og sex med mindreårige. Den danske stat var derpå ikke i stand til via PET at forhindre et forsøg på at likvidere Hedegaard. Danske myndigheder magtede heller ikke bagefter at pågribe gerningsmanden. Da denne dukkede op i Tyrkiet, evnede myndighederne ikke at få ham udleveret til retsforfølgelse.
Men de kan altså godt finde ud af at tiltale den dødstruede dansker – af hensyn til en mand, der unddrager sig retsforfølgelse!”
Det er vel bare det vi dagligt oplever i det danske “retssamfund”…. Politiet tager dem der er nemme at fange og ikke gør for meget modstand. Og lader landets kriminelle miljøer leve i fred… og sågar have “talsmænd” der kan udtale sig til medierne om hvad banderne mener.
Politiet kan ikke skyde terrorister. Dommerne læser koranen i stedet for grundloven. “Først to uger efter jeg var kommet hejm, fik jeg brev fra Paris III, Paris-Sorbonne var blevet et islamisk universitet, og dets nye vedtægter forbød mig at fortsætte som underviser(…)jeg fik øje på Steve, som var på vej ned ad gaden. (…) Som forventet havde han taget imod en stilling som underviser på det nye universitet (…) “jeg tøvede længe…” sagde han (…) “Men lønnen er virkelig interessant”
“Pensionen er nu helle ikke værst”
“Lønnen er klart højere”
“Hvor meget højere?”
“Tre gange højere”
Ti tusind euro om måneden til en middelmådig underviser som ikke kunne frembringe en publikation der ikke fortjente denne betegneslse, og hvis anseelse var ikkeeksisterende: De rådede virkelig over betydelige finansielle midler. Oxford Universitet var gået deres næse forbi, fortalte Steve, folkene fra Qatar havde budt over dem i sidste øjeblik; så saudierne havde besluttet at satse det hele på Sorbonne. (…) “Og de studerende?” spurgte jeg (…) “Ja, der hat tingene selvfølgelig ændret sig meget; lad os sige at det har at det har antaget nye former. Jeg er blevet gift,” tilføjede han lidt pludseligt. “Gift med en studerende,” præciserede han.
“Er det også noget de sørger for?”
“Egentlig ikke; men de forsøger heller ikke at begrænse kontaktmulighederne. Jeg skal have mig en kone mere i næste måned,” sluttede han.
Michelle Houellebecq (Mikkel Holbæk:-) Underkastelse. Rosinante. Kbh 2015. side 172 ff. (anbefales)