Fremragende læserbrev af sognepræst Torben Bramming om forskellen på ‘ideologi og næstekærlighed’ i Jyllands-Posten – Næstekærlighed blandt de danskere, der skammer sig.
“Her gik man og troede, at alle de mennesker, som skammer sig over Danmark og sammenligner landet med noget fra 1930’ernes Tyskland i tide og utide, var næstekærlige mennesker. De forsvarer jo meningen, at mennesker fra fremmede kulturer og religioner, der for manges vedkommende er uintegrerbare og ofte ender på offentlig forsørgelse, skal tages ind og behandles næstekærligt.
Men den opfattelse blev ændret, da jeg den 19/2 hørte Radio24syv. … Nu ville reporteren vide, om Niels Hausgaard havde tilbudt flygtninge at bo hjemme hos sig. Det interview kom Hausgaard dårligt fra uanset hans afvæbnende charme.
Hausgaard mente, at de mange asylsøgere var en fælles opgave, og at de meget hellere ville bo på asylcentre end hjemme hos danskerne. De ville nemlig ikke stå i personligt taknemmelighedsgæld til en dansk værtsfamilie. Det tror jeg ikke mange, der har arbejdet med asylsøgere, vil skrive under på. Det er min erfaring, at de små rum på 8-10 m2 til tre-fire personer på Hvidings asylcenter med larm rundt om sig til langt ud på natten og ofte konflikter mellem beboere hellere end gerne kunne skiftes ud med ophold i de luksuriøse boliger, som folk som Niels Hausgaard kunne tilbyde – ja, som de fleste danskere i de bedre boligkvarterer kan tilbyde.
Men den forståelse af næstekærlighed, som er blevet populær blandt kredse, der skammer sig over Danmark, er da også helt forkert. Det er ikke næstekærligt at lade mennesker fra fremmede kulturer, der er svære at integrere, komme ind i landet i store mængder, som er dirigeret af menneskesmuglere. Det er næstekærligt at tilbyde mennesker, der nu engang er kommet hertil, at de kan bo hos private eller hjælpe dem med de udgifter, de ikke kan klare. Det er ikke næstekærligt at skrue op for de offentlige udgifter for at forsørge et stigende antal migranter og flygtninge på bekostning af landets egne svage. Det er næstekærligt at dele sin egen indkomst, sit sommerhus eller sin bil med dem. …
Man kan ikke bo i Risskov og være næstekærlig ved at lade uintegrerbare kulturer flytte ind i Gjellerup, som Hausgaard åbenbart tror.
… Der er klare og tydelige forskelle på ideologi og næstekærlighed, som ingen burde være i tvivl om.”
Næstekærligheds budskabet bliver generelt misforstået og misbrugt. Jeg undrer mig ofte over, at det er historien om den barmhjertige samaritaner der hovedsagelig bliver fremhævet som eksempel på næstekærlighed, når nu Jesus i langt højere grad sigter til, at næstekærlighed faktisk er en lov, man ikke kan afvige fra. I virkligheden handler næstekærligheden mere om fysiske og kemiske reaktioner, end det handler om filosofiske, moralske og etiske overvejelser eller standpunkter.
Når Jesus siger, at man skal elske sin næste som sig selv, så siger han faktisk, at man ikke kan gøre andet, men ikke nødvendigvis, at det altid er positivt. Næstekærligheds budskabet eller befalingen, som det jo i realiteten er, skal forstås i en monoteistisk kontekst, hvor vi alle er en del af gud, og han en del af os samlet i et legeme.
Luther så jøder og muslimer som vildfarne, der blev sent til rettroende kristne som en straf fra gud fordi de kristne ikke opfyldte næstekærligheds budskabet overfor hinanden. Igen skal det forstås ud fra den monoteistiske tro, hvor vi i forvejen er samlet i et legeme, og hvor sygdom og ondskab som i individets krop, kan sprede sig til hele legemet.
Sygdommen og ondskaben kan ifølge Jesus kun helbredes og gå bort, hvis vi gengælder det gode med det gode, og vender kinden mod det onde, da det onde aligevel er det gode underlegent. Den opfattelse er selvfølgelig problematisk set fra et naturordens synspunkt, men intet rovdyr kan overleve uden bytte, og det er så der, at Jesus som Kristus på forhånd har serveret hele ofret i forståelsen hele legemet.
Integration eller forsøg på integration af muslimske kulturer er umenneskelig ! Alt hvad den vestlige verden står for af værdier og normer er det diametralt modsatte af muslimsk tro og kultur !
Hvis jeg af en eller anden grund blev tvunget til at opholde mig i længere tid i et muslimsk land, så ville jeg at KLART foretrække at blive indkvarteret i en lejr med andre vestligt orienterede, fremfor at skulle integreres i det omliggende muslimske samfund.
Så det mest humane og menneskelige er klart at placere muslimer i lejre, hvor de kan bo indtil de skal sendes hjem. De kan så passende selv stå for vedligeholdelse, madlavning osv i disse lejre. Og for min skyld kan de også ligge med røven i vejret 5 gange om dagen og holde sharielov der eller hvad de nu synes er passende. Bare det ikke er noget vores samfund skal inficeres med.