Tidligere på måneden bragte New York times en kronik af den algeriske forfatter Kamel Daoud. Den har vakt international debat, og er værd at fremhæve. Daoud er bosat i havnebyen Oran, og har i tyve år været en fast del af debatten i Algeriet.

Kritikken af Daouds islamkritiske kronikker har været så hård, at han nu har besluttet at trække sig helt fra debatten, skriver Jyllands-Posten. Franske historikere, sociologer og antropologer hænger ham ud som ‘islamofob’, og argumenterer for det modsatte synspunkt – at problemet ikke er islam, men derimod sociale, økonomiske og politiske forhold.

Kamel Daoud understreger det forhold, at kritikken kommer fra forskere der ikke bor i islamiske lande, men derimod fra folk der sidder på “sikre og behagelige caféterrasser i vestlige hovedstæder”. Debatten er næppe helt slut.

Her lidt fra The Sexual Misery of the Arab World, der er oversat tid dansk af Jyllands-Posten – Den seksuelle elendighed i den arabiske verden.

“Overgrebene mod vestlige kvinder nytårsaften i Köln, som arabiske mænd stod bag, trak tråde tilbage til Tahrir-pladsen under den spæde egyptiske revolution, hvor kvinder på pladsen også blev chikaneret. Denne påmindelse har fået folk i Vesten til at indse, at den største plage i en stor del af den såkaldte arabiske verden, og i det muslimske samfund generelt, er det syge forhold til kvinder. …

I dag er sex et stort paradoks i mange arabiske lande. Man lader, som om det ikke findes, men alligevel bliver det en bestemmende faktor for alt det usagte. Fortielse og fornægtelse formår ikke at fjerne tankerne om det. Selvom kvinder bærer slør, er de i centrum for alle relationer, udvekslinger og bekymringer i den arabiske verden.

Kvinder er et tilbagevendende emne i den daglige diskurs, fordi de repræsenterer alt, hvad der står på spil: mandighed, ære og familieværdier.

… Opfattelsen er, at kvinder er destabiliserende for samfundet, og der er dem, som siger, at korte kjoler udløser jordskælv. Derfor respekteres kvinden kun, når hun er i et tilhørsforhold med en mand – som hustru til X eller datter af Y. …

Resultatet er seksuel frustration, der potentielt kan udvikle sig til absurditet og hysteri. Folk i den arabiske verden håber på at opleve kærlighed, men det, der skal få den til at gro – stævnemøder, forførelse og flirt – forhindres. Kvinder overvåges, folk er besatte af mødommen, og moralens vogtere patruljerer. …

Orgasmer er kun acceptable, efter at ægteskab er indgået eller efter døden… Drømmen om paradisets belønninger får selvmordsbombere til at overgive sig til surrealistisk form for logik: Vejen til orgasme går gennem døden, ikke kærligheden.”