Når tidligere dramachef Ingolf Gabold indrømmer, at DR’s dramaserier er rød-radikale projekter, er det årtiers ikke-nyhed:
I ‘Matador’ er radikale doktor Hansen en dannet, retskaffen frihedskæmper, mens konservative oberst Hackel er en opblæst usympatisk nar og konservativ ungdom en flok antidemokratiske halvnazister (Gustav Friis).
I ‘Krøniken’ er skurken Kaj Holger grådig, svigagtig, brutal, dominerende, manipulerende, værnemager og konservativ – mens helten, Palle From, er brav, romantisk, opofrende, engageret, empatisk og socialdemokrat.
I ‘Taxa’ forsøger den modbydelige og intrigante kapitalist, Herman fra City-Bilen, at overtage vores alle sammens Krone Taxa.
I ‘Borgen’ går Moderaternes smukke (radikale) heltinde gennem ild og vand for at få Danmark på tilbage på det rette (radikale) spor i udlændingepolitikken og siger i den anledning endog nej til selv at blive statsminister. Omvendt tegnes Frihedspartiet (DF) af en fedladen, usoigneret, udannet, uforskammet og utiltalende Svend Åge Saltum (Ole Thestrup).
I ‘Lykke’ tænker ledelsen i en medicinalvirksomhed mere på bundlinjen end på patienterne.
Det rød-radikale er så indgroet, at det er utænkeligt, at DR vil skabe tv-drama, hvor helten er smuk, intelligent, empatisk, selvstændig erhvervsdrivende og borgerlig – mens skurken er en svedende fagforeningspamper, et antidemokratisk medlem af Enhedslisten, en radikal hykler, som sætter egne børn i en hvid skole, en voldelig muslimsk mandschauvinist og bøssehader eller en antijødisk leder i Folkekirkens Nødhjælp, som misbruger danske bistandsmidler til at støtte islamistiske terrororganisationer i Mellemøsten.
Licensen anvendes ensidigt til at trampe på det blå Danmark ved at udkonkurrere frie medier, fremme rød-radikale utopier og dæmonisere og latterliggøre borgerlighed i almindelighed og højrefløjen i særdeleshed.
Derfor er DR en trussel imod demokratiet.
– Og Piv Bernt
[…] Michael Thestrup, Document og Nordjyske […]
Men havde de konservative og nazismen ikke temmelig mange lighedspunkter dengang?
“Derfor er DR en trussel imod demokratiet.”
Blæse være med demokratiet – Det er demokratiet, der har bragt os alle ulykkerne på halsen. DR og resten af socialismen er en trussel mod det gode og sikre fædreland Danmark engang var.