Gæsteskribent

Mens muslimske jihadister, folkemængder og regimer over hele den islamiske verden terroriserede kristne og andre, gjorde institutioner i Vesten – fra regeringer til grundskoler – hvad de kunne for at styrke og lovprise islam, ofte på bekostning af kristne.

Den amerikanske præsident Barack Obama beskrev tanken om at give forrang til forfulgte kristne flygtninge som “skændig” – selvom det at hjælpe forfulgte flygtninge er, hvad USA altid har gjort, og meget af, hvad det handler om. “Dette er ikke amerikansk. Dette er ikke, hvem vi er. Vores medfølelse bruger ikke religiøse tests,” formanede Obama. Desværre for præsidenten blev statistikker snart offentliggjort, der viste, at “det nuværende [flygtninge-] system overvældende favoriserer muslimske flygtninge. Af de 2.184 syriske flygtninge, der hidtil er lukket ind i USA, er kun 53 kristne, mens 2098 er muslimer”. Så selvom kristne udgør 10% af Syriens befolkning – og muligvis er den mest forfulgte gruppe – er kun 2% af de flygtninge, der kommer ind i Amerika, kristne.

Oven i forvirringen kom, at den republikanske præsidentkandidat Jeb Bush fejlagtigt hævdede, at Syriens præsident Bashar Assad “henretter kristne”. I virkeligheden har kristne mindretal ikke alene længe været beskyttet under Assads sekulære regime – Assad tilhører selv et religiøst mindretal – men mange kristne, der flygtede fra jihad-krigen i Irak, tog til Assads Syrien for at søge asyl.

Derfor beskyldte lederen af den syriske katolske kirke, mar Ignace Youssif III Youan, i et november-interview de vestlige regeringer for at “forevige den endeløse konflikt i Syrien”, og for at have “forrådt de kristne i Østen. Vi forklarede fra begyndelsen, at vores situation var forskellig fra andre nationers i regionen, men ingen lyttede. Og nu sørger vi over døde gennem de seneste fem år …. Det er en skændsel, at Vesten har overladt de kristne til denne situation.”

Mindre end en uge efter at jihadister myrdede 130 mennesker i Paris, hævdede Hillary Clinton, at muslimer “har intet som helst at gøre med terrorisme”.

Den samme pro-islamistiske, anti-kristne ånd gennemtrængte visse skoler i Vesten. I Storbritannien, blev elever på Oldknow Academy angiveligt brugt som “anti-kristne råbekor” under et møde, der var “som et stævne” med en “tydeligt splittende” holdning. Ifølge Birmingham Mail, anførte Asif Khan, en muslimsk lærer, eleverne under råbene: “Vi tror ikke på julen, gør vi?” og “Jesus blev ikke født i Betlehem, blev han?” Børnene blev også bedt om at råbe: “Sender vi julekort? Nej!” og “Fejrer vi jul? Nej!” Khan afviser påstandene.

Men Ann Connor, en uddannelsesrådgiver ansat i Undervisningsministeriet, der tidligere havde besøgt skolen, sagde: “Jeg fandt skolen ekstraordinær. Der fandtes et element af frygt.” En kvindelig ansat blev sagt at være “bange for Mr. Khan”. Og en forælder klagede over den “voksende islamiske etos i skolen”.

I USA gik en 7-klasses lærer på Spring View Mellemskole i Huntington Beach, Californien, udenfor distriktets officielle pensum, og fik eleverne til at synge: “This Is My Fight Song” [“Dette er min kampsang”]. Tekster fra sangen inkluderede: “Islam … Allah er på vej. De vil forkynde dem højt i aften. Kan du høre deres stemme denne gang? Dette er deres kamp-sang. Spred islam nu-sang. Bevis at de har ret-sang.”

Forældre fik kun kendskab til sangen, fordi nogle elever ved et tilfælde bragte pamfletten med hjem. “Jeg tror, at børnene ved at synge den sang,” sagde en af de vrede forældre, “føler sig trygge ved, at Allah måske er den eneste gud, og at de måske skulle begynde at følge ham. Dette er ikke i orden med mig.” Skolen reagerede ved at sende en undskyldning til forældrene og sagde, at den ville undersøge hændelsen yderligere.

I mellemtiden, i den islamiske verden, var det business as usual. November måneds opsamling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter, men er ikke begrænset til, følgende:

Muslimsk barbari og nedslagtning af kristne

Libyen: To kristne blev dræbt af skud i deres hoveder. Ligene af Wasfy Bakhit Gad Mikhail, 37, og hans bror Fahmy, 27, blev fundet den 13. november i nærheden af Al Khums. På deres lig var der sorte handsker med islamiske fraser. Ligesom mange andre kristne, der er blevet dræbt i Libyen – herunder de 21, som blev slagtet tidligere i år af Islamisk Stat – arbejdede brødrene som fremmedarbejdere og sendte deres indtjening hjem for at støtte deres familier. “De blev ramt og dræbt, fordi de var kristne,” sagde fader Sulaiman Botros. “De fastholdt troen og afviste at fornægte Herren Jesus Kristus. De er vores kirkes martyrer.”

Egypten: Marwa Ahmed, en 26-årig tidligere muslimsk kvinde, blev dræbt af sin familie for at være konverteret til kristendommen og have giftet sig med en kristen. For tre år siden flygtede hun fra sin hjemby og flyttede med sin nye mand til Alexandria, hvor hun fødte en dreng og pige. Men da hendes onkel og fætre opdagede, at hun var tilbage på besøg Taymiyya, opsporede og kidnappede de hende. Ifølge rapporten tvang hendes onkel derefter hendes yngre søster til at “dræbe hende for at ‘straffe’ hende for hendes konvertering [til kristendommen]”. Andre rapporter siger, at onklen selv dræbte Marwa.

aaEndnu en kristen soldat blev dræbt i sin (overvejende muslimske) enhed. Bishoy Natai Bushri Kamal, 21, blev fundet død på sin militære post i Cairo. Hæren fortalte hans familie, at han havde begået selvmord ved hængning. Men den unge mands onkel, Sami Bushri, sagde: “Dette afviser vi fuldstændigt [dvs. påstanden om, at han havde begået selvmord].” Onklen tilføjede, at Bishoy for nylig var kommet i skænderi med en vis “Mustafa”, en soldaterkammerat. Skader blev fundet på Kamals underliv, ansigt og ryg – hvilket alt sammen indikerer, at han blev tortureret og derefter myrdet. (Se her for yderligere fem eksempler på egyptiske kristne soldater, der er fundet døde, efterfulgt af militære påstande om selvmord eller “uheld”, og deres familiers afvisning af disse påstande. De peger alle på konflikter med muslimske soldater i enheden (herunder forsøg at tvinge de kristne til at konvertere til islam).

Yemen: I to separate hændelser blev to muslimske konvertitter til kristendommen myrdet på anklager om at have forladt islam. I Taiz skød et al-Qaeda-medlem en kristen mand 15 til 20 gange. Den anden kristne, skudt én gang i sit hjem, blev dræbt enten af en anden islamisk jihad-gruppe eller af medlemmer af hans egen familie. En kollega til den anden konvertit sagde, at muslimer chikanerede og truede manden: “En masse mennesker kunne ikke lide, at han var konvertit (…). Jeg tror, det er på grund af hans tro; der er ingen anden grund til [at dræbe ham].” Myndighederne foretog som sædvanlig ingen anholdelser efter drabene.

Storbritannien: Den tidligere muslim, Nissar Hussain, 49, blev ramt 13 gange med en hakke og gentagne gange slået og sparket, da to hætteklædte mænd angreb ham, mens han forlod sit hus i West Yorkshire. Han fik en knust knæskål og en brækket hånd (video af angrebet her). Ifølge den “frafaldne”, blev han et angrebsmål efter at han konverterede til kristendommen i 1996 og hans familie i 2008 trådte frem i en dokumentarfilm om mishandlingen af muslimske konvertitter. Siden da har muslimske beboere jaget hans familie væk fra et tidligere hjem og angrebet dem på gaderne. “Vore liv er kommet i fare,” siger Hussain. “Vi er blevet tvunget til at leve i et klima af frygt, dette er ikke England (…). Jeg voksede op i et frit anstændigt land, i accept af britiske værdier og den britiske retsstat (…). Jeg mener, at multikulturalismen er slået fejl, jeg mener, at David Camerons Big Society er slået fejl, og jeg mener, at der er to love, én for dem og én for os.”

Bangladesh: Den 18. november angreb tre mænd fader Piero Parolari, en 64-årig missionær, som havde arbejdet på St. Vincent Hospital siden 1985. “De ønskede at dræbe ham,” sagde en kollega. “Tre bøller var på motorcyklen. Én skød ham i halsen, men strejfede den kun, mens en anden kastede en kniv (måske en kinesisk kniv) mod halspulsåren. Snittet gjorde mest skade. Fader Parolari mistede meget blod.” Præsten faldt og slog hovedet, havde kvæstelser ved øjnene og på kroppen og tre brækkede ribben. Sidst man hørte fra ham, havde han åndedrætsproblemer og væske måtte drænes fra hans lunger.

I en anden hændelse, den 5. november, undslap fire katolske familier med nød og næppe døden, da en gruppe muslimer nedbrændte deres hjem på anklagen om hekseri. En muslimsk menneskehob forsøgte at låse dem inde i deres huse, inden de satte dem i brand. “I mere end et år har muslimske unge fra en nærliggende landsby beskyldt os for at praktisere hekseri og fortalt os, at vi skulle forlade landsbyen. De mishandlede os offentligt og kastede mursten mod vores huse,” siger Ramni Das, 57, der mistede to hjem under angrebet. “De ønskede at dræbe os ved at brænde os levende, men det lykkedes os at flygte. Vi har mistet alt.”

Kenya: En muslim, der blev afsløret som en hemmelig kristen, undslap sin muslimske svigerfamilie, der bortførte hans kone og børn og forsøgte at dolke ham. Hassan Ali sagde, at hans muslimske naboer og svigerfamilie bevæbnet med knive, bankede på hans dør om aftenen den 11. november. Han sagde, at muslimer i området kan have fået mistanke om hans brud med islam, fordi han var holdt op med at komme i moskeen. “Jeg hørte folk tale uden for mit hus og nævne mit navn (…). Jeg vidste, jeg var i vanskeligheder, da de begyndte at spørge min kone om hendes tro. Så flygtede jeg ud gennem vinduet.” Konens pårørende greb derefter kvinden og deres to børn, en 7-årig dreng og en 4-årig pige, og førte dem til hendes forældres hjem. Ifølge en kilde: “Forældrene fortæller Alis kone, at børnene bør begynde at gå i madrassa, en islamisk grundskole (…). Alis kone er under pres fra sine forældre om at afsværge den kristne tro, og hun har store følelsesmæssige problemer.” Ali sagde, at det vil være “meget vanskeligt” at vende tilbage til sit hus eller se sin familie igen. “Hvad der bekymrer mig i øjeblikket, er, at kommunikationen mellem min kone og mig nu er blevet afbrudt. Jeg kan ikke kontakte hende igen. Jeg ved, at min kone og mine to børn, Hussein og Mariam, vil blive islamiseret. Dette giver mig søvnløse nætter.”

Det Centrale Nigeria: Muslimske hausa-fulani-hyrder begår jævnligt grusomheder mod kristne, som, ifølge en rapport fra Nigeria Conflict Security Analysis Network, bør beskrives som “etnisk/religiøs udrensning”. Trods mediernes udlægning om, at hausa-volden er et resultat af miljøødelæggelse og migration, er hyrderne – i ikke mindre grad end den mere berygtede jihad-organisation, Boko Haram – angiveligt motiveret af en islamisk dagsorden, der søger at rense landet for kristne. Rapporten konstaterer, at de muslimske hyrder på bare halvandet år (december 2013 til juli 2015) dræbte 1.484 kristne (532 mænd, 507 kvinder og 445 børn), sårede 2.388 kristne (1.069 mænd, 817 kvinder og 502 børn), og brændte eller ødelagde 171 kirker og 314 huse og 39 butikker og virksomheder tilhørende kristne. Nigeria Conflict Security Analysis Network konkluderer, at “for mange mennesker vil grusomhederne begået af muslimske hausa-fulani-hyrder i bedste fald kunne beskrives som etnisk udrensning, i værste fald som folkemord. Dette skyldes, at der – dømt ud fra de fremlagte beviser – sker en bevidst og beregnet fysisk ødelæggelse, rettet mod bestemte religiøse [kristne] og etniske grupper. Denne ødelæggelse er understøttet og drevet af en religiøs supremacistisk ideologi for at sikre, at islam dominerer alle aspekter af livet i staten Taraba”.

Den Centralafrikanske Republik: Tusinder af mennesker er blevet dræbt siden 2013, da den muslimske Seleka-bevægelse tog magten i dette overvejende kristne land. Efter måneders drab, voldtægter og plyndringer begået af væbnede Seleka-militser, “dukkede [kristne] anti-Balaka-militser op, og var sandsynligvis ansvarlig for drabet på tre muslimer. Som gengældelsenedbrændte muslimer en kirke og slagtede over 30 mænd og kvinder samt brændte deres hjem i de overvejende kristne dele af Bangui, hovedstaden. Ifølge en lokal kontakt: “Folket har mistet alt og har ingen steder at lægge deres hoved. De er blevet vandringsfolk og vagabonder i deres eget land (…). Målet er fortsat, at forarme de kristne ved at brænde deres hjem og alt, hvad de ejer (…). Truslen om pludselig død hænger over alle, i betragtning af hvad der foregår i CAR [Centralafrikanske Republik] langt fra mediernes kameraer. Vi er forsvarsløse, selve vore liv er udsatte, og kun Gud kan redde os.”

Muslimske angreb på kristne kirker

Spanien: Den 2. november stormede en gruppe muslimer Vor Frue af Carmen Kirke i byen Rincon de la Victoria. Under angrebet smadrede de træ-statuer af Jomfru Maria og Jesus på korset. En talsmand for Malaga Stift sagde, at angrebet ikke var repræsentativt for alle muslimer, og at bispedømmet var forpligtet til at opretholde “respekt og broderskab mellem forskellige religiøse grupper”. Måneden før blev en marokkansk mand anholdt i den samme by efter at have forsøgt at ødelægge en anden statue af Jomfru Maria, mens han skreg “Allahu Akbar!”

Den 2. november stormede en gruppe muslimer Vor Frue af Carmen Kirke i byen Rincon de la Victoria, Spanien, og smadrede træ-statuer af Jomfru Maria og Jesus på korset. Måneden før blev en marokkansk mand anholdt i den samme by efter at have forsøgt at ødelægge en anden statue af Jomfru Maria, mens han skreg “Allahu Akbar!”

Irak: Om morgenen den 5. november sprængte Islamisk Stat efter sigende klostret tilhørende de dominikanske Søstre af St. Katerina af Siena i luften. Sprængningen af klosteret forårsagede også store skader på tilstødende bygninger. Ifølge Assyrian Monitor for Human Rights og andre medier, fandt dette “kalifatets” seneste angreb sted i Tel Keppe – “Stenhøjen” – en af de største historiske assyrisk-kristne byer i det nordlige Irak, omkring 13 km fra Mosul.

Egypten: Den 12. november åbnede tre bevæbnede mænd ild mod en evangelisk kirke ved Giza-pyramiderne i nærheden af Cairo. I en anden sag forsøger en pensioneret muslimsk dommer at ødelægge en kirke. Dommer Mohamed Mostafa Kamel Tirana og hans to sønner hævder, at de købte kirkebygningen i 1990 og siger, at den var deres families nedarvede hjem. Men han registrerede først købet af bygningen i 2008 – 18 år efter det påståede køb. Kirkeledernes advokat siger, at bygningen har været registreret som en kirke siden 1948 af byens bygningsmyndighed, af kontoret for ejendomsskatter og af det matrikulære kort fra 1946. “Hans [den muslimske dommers] hensigt med at overtage kirken er at rive den ned og bygge et stort indkøbscenter på området,” sagde kirkeleder Luka Asaad Awad. Sidste 2. september lykkedes det dommeren at trænge ind i kirken, hvor han forsøgte at nedrive bygningen indefra. “Vi beder præsident Abdel Fatah El-Sisi om at gribe ind og beskytte kirken og standse nedrivningen af den,” sagde kirkelederen.

Kenya: Muslimer nedbrændte to kristne kirker, Faith Victory Church og Holistic Church, i udkanten af Tiribe by. Forud for disse ildspåsættelser, modtog kirkeledere truende meddelelser fra muslimer, heriblandt opfordringer til at “holde op med at konvertere vores folk til kristendommen, og hvis ikke, vil I snart fortryde at I ændrer vores folk til kristendommen”. Kristne har siden holdt gudstjenester i telte, hvoraf nogle er blevet oversvømmet af stærke regnskyl – fem mennesker blev fejet væk af en tung skylle.

IndonesienIfølge en rapport er mere end 1.000 kristne kirker blevet lukket i dette overvejende muslimske land siden 2006, da loven om “religiøs harmoni” blev vedtaget. Loven kræver, at religiøse minoritetsgrupper skaffer 60 underskrifter fra lokale beboere af en anden tro, og en skriftlig anbefaling fra de lokale myndigheder – hvilket, som kristne ledere siger, ofte er umuligt – før de kan få tilladelse til at bygge religiøse bygninger.

Dhimmitude

Irak: Parlamentet har vedtaget en lov, der vil tvinge kristne børn til at blive muslimer, hvis deres far konverterer til islam eller hvis deres kristne mor gifter sig med en muslim. Ledere for assyriske kristne, yazidier, mandæere, kakai og bahai kæmpede energisk mod loven, og deres repræsentanter forlod parlamentet i protest, efter at den blev vedtaget. De havde anmodet om at få tilføjet: “Mindreårige vil beholde deres aktuelle religion indtil afslutningen af deres 18. år, hvorefter de har ret til at vælge deres religion” – men klausulen blev afvist.

Iran: Fjorten kristne, heriblandt konvertitter fra islam, blev anholdt efter at agenter fra Efterretningsministeriet foretog en razzia mod et privat huskirke-møde. De fleste fra gruppen havde tidligere været medlemmer af Emmanuel Protestantiske Kirke i Teheran, som de iranske myndigheder havde tvunget til at lukke i 2012. Ifølge Christian Solidarity: “Vi er meget bekymrede over anholdelsen af disse 14 kristne og det faktum, at deres opholdssteder forbliver ukendte, hvilket skaber bekymringer angående deres velbefindende. Disse mennesker var blot samlet fredeligt og havde ikke deltaget i ulovlige aktiviteter. Det er uacceptabelt, at de iranske myndigheder fortsætter med at chikanere det kristne samfund uden grund.”

Uzbekistan: Søndag den 8. november i Tasjkent, landets hovedstad, blev tolv protestantiske kristne, der hold gudstjeneste i et privat hjem, tilbageholdt og nogle slået, efter at 8 civilklædte antiterrorbetjente stormede deres morgenmøde. En stor mængde kristen litteratur – cirka 100 bøger – blev også konfiskeret. To kristne blev lagt i håndjern og en anden blev “slået og sparket” i hovedet og i maven af en bevæbnet betjent. De kristne blev derefter taget med på politistationen, hvor de blev tilbageholdt i 9 timer. I denne tid blev de forbudt at bruge toiletfaciliteterne og nægtet vand. Nogle af de tilbageholdte kristne havde spædbørn med sig og fik ikke lov til at made dem, før de havde skrevet erklæringer vendt mod Sarvar Zhuliyev i hvis hjem, de havde mødtes. Kristne forældre blev tvunget til at skrive erklæringer om, at Sarvar Zhuliyev havde “lært dem troen på Jesus Kristus”. Nogle af børnene blev også afhørt af politiet og tvunget til at skrive erklæringer. Problemerne begyndte, da lederen af en skole i hovedstadens Yashnobod-district fortalte politiet, at to elever talte om deres kristne tro med andre elever.

Tyrkiet: En undersøgelse viste, at “80% procent af mindretallene i Tyrkiet siger, at de ikke kan udtrykke sig åbent på de sociale medier, mens 35 procent sagde, at de er udsat for hadtale på samme platform.” Undersøgelsen blev foretaget blandt 746 tyrkiske statsborgere, som er medlemmer af de græske, armenske, syriske og jødiske samfund. Over en tredjedel af de adspurgte sagde også, de blev udsat for bagvaskelse, ydmygelse, sjofelheder eller trusler på grund af deres mindretalsidentitet på de sociale medier.

Pakistansk dhimmitude:

  • Sana John, en 13-årig kristen pige, blev kidnappet og tvangskonverteret til islam i Haji Pura, nær Silakot. Den 9. november stoppede muslimske mænd pigen, mens hun var på vej hjem fra skole og greb hende. Den kristne familie blev truet til ikke at indgive en klage. Ifølge hendes far: “I Pakistan er der ingen retfærdighed for de fattige og frem for alt er der ingen, der bekymrer sig om de kristne, ingen har hørt mit råb. Politiet forfølger ikke de skyldige, ingen gør noget for os.”
  • Et par dage senere kidnappede og slog en muslimsk familie en 8-årig kristen pige, og efterlod hende nøgen på gaden. Dette var en måde at “straffe” hendes onkel på for at have et forhold til et kvindeligt medlem af den muslimske familie. Muslimerne kidnappede den kristne pige, ved navn Parwasha, på vej hjem fra skole, hvorefter hun blev klædt nøgen og slået. Da pigen var løbet hjem til sin familie, tog denne til det lokale politi, blot for at opdage, at den muslimske familie allerede havde indgivet en klage over hele den kristne familie for at “kaste skam over” den muslimske familie.
  • En anden 8-årig pige, Sara Bibi, blev skældt ud, slået og låst inde i et skole-baderum af hendes muslimske skoleleder, fordi hun havde brugt det samme toilet som muslimer. Skolens kvindelige leder, Zahida Rana, låste Sara inde i baderummet og råbte derefter til hende: “Du er en kristen, en vantro. Hvor vover du at bruge det samme toilet som muslimske piger?” På trods af at hun kraftigt hævdede sin uskyld, blev Sara slået og først løsladt fra toilettet 3 timer senere ved skoledagens slutning. Pigen er siden blevet bortvist fra skolen.
  • En kristen aktivist, Aslam Masih, blev skudt i benene af fire muslimer i Lahore. Episoden, siger den kristne advokat Sardar Mushtaq Gill, “er et klart tegn på intimidering mod vort arbejde”. Før de skød, sagde gerningsmændene, at han skulle tække en klage tilbage, som var registreret hos politiet. Da han nægtede, åbnede de ild.
  • En gruppe maskerede mænd satte ild til en kristen tv-station, Gawahi TV, i Karachi. Bygningen faldt sammen. Gawahi TV blev oprettet i februar 2013 som et samarbejde mellem katolske og protestantiske samfund, for at “sprede evangeliet om Jesus Kristus til folk af alle religioner, der lever i Pakistan”. Som fortalt på tv-stationens hjemmeside, blev dens udsendelser regelmæssigt set af omkring 12 millioner mennesker. Trods mange trusler og mange anmodninger om beskyttelse, blev sidstnævnte ikke efterkommet af politiet.

Raymond Ibrahim, specialist i Mellemøsten og islam, er en Shillman Fellow ved David Horowitz Freedom Center og en Associate Fellow ved Middle East Forum. Hans skrifter publiceres over hele verden og han er bedst kendt for The Al Qaeda Reader (Doubleday, 2007).

 

http://da.gatestoneinstitute.org/7425/muslimer-terrorisme-kristne

Ét svar til “Muslimer “har intet som helst at gøre med terrorisme”. Muslimsk forfølgelse af kristne: November 2015”

  1. Per T siger:

    Skulle man vælge mellem Muslimelskeren Obama og den kristne Putin var valget let…..