Berlingske bringer for tiden en artikelserie om livet i Ishøj, en socialdemokratisk mønsterkommune der med ‘gæstearbejderne’ fra Tyrkiet og Pakistan tidligt oplevede problemerne relateret til kulturforskelle.

Seneste artikel i ‘Stemmer fra Ishøj’ var et længere interview med pensionisten Ole Møller, der politisk har vaklet lidt mellem De Konservative (‘skik følge eller land fly’) og Socialdemokraterne (‘man skal være noget for hinanden’). Som et aktivt foreningsmenneske har han været involveret i adskillige forældreråd, og er i dag en del af den lokale afdeling af Ældresagen.

Ole Møller er på en ene side desillusioneret over den manglende integration, men på den anden side fortrøstningsfuld, da kommende generationer er bedre integreret og ‘tiden’ vil løse problemet. Den aktive pensionist pointerer, at man ikke kommer videre “så længe man deler folk op rent politisk”, og retter hermed et diskret angreb på de partier, der har forsøgt at minimere indvandringens konsekvenser med lappeløsninger.

Flere i min omgangskreds synes det er et fantastisk interview, men her må jeg melde hus forbi. Ole Møller er ikke bare en del af problemet, men en integreret del af problemet. Hele livet har han stemt på partier der vil åbne grænserne, og nu skal indvandrernes manglende lyst til at integrere sig kulturelt, så løses med en mere inkluderende tone. Ikke godt nok. 90’erne løste ikke problemet. 90’erne skabte problemet.

Ole Møller konstaterer at der er fundamentale kulturelle forskelle, men er helt blind i forhold til multikulturens iboende paradoks. At multikultur vanskeligt giver mening overhovedet, og da slet ikke i lande hvor vestlige værdier ikke udgør den absolutte majoritet. I skrivende stund er der hele 40 procent indvandrere og efterkommere i Ishøj Kommune.

Som Tom Jensen forleden pointerede: “Hvad Ishøj var i 1976, er Danmark i 2015”. Hvis Ishøj er den multikulturelle avantgarde, hvis Danmark i 2055, bliver som Ishøj anno 2016, så vil Danmark udvikle sig til noget værre. Der vil ikke være monokulturelle kommuner nok til at holde Ishøj Kommune oppe rent økonomisk, og (den etniske) underklasse vil blive mere og mere rå. Allerede nu er der problemer på Vestegnen, og hvis udviklingen fortsætter, så vil politiet skulle patruljere med kampvogne i Ishøj i 2055.

Når den tid kommer er Ole møller forlængst død og begravet, og personligt giver jeg intet for velmenende 72-årige pensionister, der kun kan komme på ‘mere tid’ som en løsning. Med den igangværende masseindvandring in mente, så er tiden nærmere en nådesløs modstander. Demografi er skæbne, for selvom vi alle er mennesker der ønsker det bedste for vores børn, så er ‘det bedste’ kulturbestemt.

Her lidt fra søndagens Berlingske Dengang grinte vi lidt ad fremmedarbejderne (ikke online, læs det hele på BT.dk).

“De havde slået det stort op. Boligforeningen, indvandrernes egne foreninger og kommunen havde bakket op om idéen med at lave et arrangement, hvor de ældre beboere med anden etnisk baggrund kunne hilse på Ældresagen. … ‘Vi havde alle lagt så mange kræfter i det. Der mødte én op.’

… ‘Selv om vi boede lige over for hinanden, levede vi hvert vores liv. Vi havde dage i beboerforeningen, hvor de blev inviteret med, men de kom ikke. Sådan har det hele tiden været. Dørene står åbne, men de tør ikke rigtigt dukke op.’ …

‘Da jeg sad i forældrerådet i skolen, mødte indvandrerforældrene aldrig op. Vi lavede dage, hvor vi kunne smage hinandens mad og lære om hinandens kulturer. Selv om deres børn var meget velintegrerede i klassen og gerne ville have deres forældre med, kom de ikke. …’

Det er ikke kun sproget, der er problemet. Ifølge formanden ser indvandrernes eget samfund helst ikke, at de blander sig med de danske ældre. De skal helst blive i deres egne foreninger og opføre sig som de andre. … ‘Man kan ikke regne med, at et par madaftener kan gøre det. Det er det, vi har lært. Tiden skal gøre det. Man skal have dem til at vokse ud af den kurv, de sidder i. Og det er kun tiden, der får dem til det. Engang imellem griner jeg lidt ad politikerne, fordi de foreslår så mange ting på integrationsområdet.’ …

Tror du på integration i dag? ‘Ja, det er muligt. Nogen skal bare sluge nogle store kameler for at nå dertil. Så længe man deler folk op rent politisk og ikke behandler dem ens, er man med til at grave grøfter. Regeringen fortsætter sin skelnen mellem dem og os i stedet for at tale om, at vi alle er borgere i det her samfund…’.

Den kontante afstandstagen til egen kultur savner Ole Møller, at især de muslimske Ishøj-borgere ville have modet til at gøre brug af, når en dårlig overskrift igen rammer nyhedsfladen. ‘Det er mit ønske, at de bryder tavsheden. Det ville være godt, hvis de kom mere frem med deres stemmer. For at vise at de er på samme vej som os. Vi vil jo alle det samme. …'”