Kort
Lars Hedegaard: Fascismebeskyldninger gør ikke stort indtryk på folk uden for kultur- og mediearistokratiet
Kommentar af Lars Hedegaard på Dispatch International – Panikken breder sig i Danmark
“Men hvis man troede, at kritikken i medierne havde solid folkelig opbakning, ville man blive slemt skuffet. ‘Endnu en gang’, fortsætter lederen, ‘viser det sig, at almindelige mennesker tit tænker helt anderledes end dem, der har påtaget sig at udtale sig på deres vegne. Der er en meget bred opbakning ude i Europa til den danske smykkelov, ikke mindst i lande, hvorfra kritikken lød højest, f.eks. Tyskland og Storbritannien. Undersøgelsen er lavet af analyseinstituttet YouGov og blev omtalt her i avisen i søndags. I de fleste lande tilkendegiver flertal, at de gerne så en lov som den danske gennemført i deres eget land.’
Skismaet mellem elite og befolkning ses igen og igen, noterer avisen. Gennem årtier har Danmarks Radio prøvet at opdrage befolkningen til at have bestemte (venstreorienterede) meninger, men det projekt er slået fejl, ellers ville Dansk Folkeparti ikke være blevet Danmarks største borgerlige parti.
Den 7. februar bemærkede Jyllands-Posten, at det danske debatklima bliver stadigt mere betændt. På det seneste er det kommet på mode at afsige stadigt mere moraliserende domme over mennesker, der ikke deler meninger med de mest politisk korrekte:
‘De moralske domsafsigelser bliver stadigt mere ødelæggende. Ikke kun holdningen eller ytringen skal nedgøres. Det skal også mennesket bag. Det sker ikke sjældent i tolerancens, diversitetens og humanismens navn, og intet trumfer for tiden, når nazi-kortet trækkes. Når mennesket bag et synspunkt kan kaldes ‘fascistisk’ eller ‘nazi-agtig’ – eventuelt med en let omskrivning: ‘som i 1930’erne’ – så forstummer al offentlig samtale.’
Det er måske rigtigt, men intet tyder på, at fascismebeskyldningerne gør noget stort indtryk på folk uden for kultur- og mediearistokratiet.”
Ja, det er jo nok sådan med fascist/nazist-sammenligninger, at man bliver chokeret de første 2-3 gange man støder på det, men når det er hvert eller hver andet øjeblik at man hører ellers sympatiske personer bliver slået i hartkorn med nogen af de ondeste mennesker i nyere historie, så bliver man efterhånden rimelig resistent overfor den slags primitiv debatkultur.
Jo, men samtidigt bliver sproget udvandet. Nazisme, fascisme og racisme er noget, vi alle burde tage afstand fra, men i dag betyder det bare: “en, der politisk er til højre for Enhedslisten”. Og hvad skal man så kalde de rigtige nazister, fascister og racister?
Det var også derfor, Pia Kjærsgaard tabte injuriesagen mod Karen Sunds i Højesteret. Pia havde vundet i både by- og landsret, men i Højesteret indkaldte Sunds en “ekspert”, der kunne oplyse, at “racist” i dag har fået en helt tredje og ny betydning: “person, der tager afstand fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv”.
Karen Sunds skyndte sig at sige: Ja, det var lige den betydning, hun havde ment. Herefter bortfaldt sagen.
Dommerens begrundelse var, at alle jo ved, at Pia ikke er racist ifølge de to gængse definitioner (sorte og jøder), og derfor måtte Sunds naturligvis have brugt den tredje definition. Denne besynderlige argumentation medfører, at man kun lovligt må kalde folk racister, hvis alle er enige om, at de IKKE er racister.
Endnu mere besynderligt er det, at Karen Sunds selv må være racist ifølge hendes egen definition. Hun tager jo afstand fra Pia Kjærsgaard.
Ja, det er dybt fordummende for debatten at tonen er så skinger, og sprogbrugen så manipulerende.
Det er egentlig bare et udtryk for at dem der bærer sig sådan ad, ikke har nogen fornuftsbaserede argumenter på deres side, og så i stedet bare slynger om sig med de grimmeste skældsord de kan komme i tanke om.
Og ja, Karen Sunds-sagen var en af de mest pinlige øjeblikke i dansk retshistorie. Bare dét, at Højesteret tog sagen var grelt nok, men at dommeren godtager en så naïv fortolkning, det er dybt latterligt.