Nyt

Radio24syv fortæller, at flere forretningsdrivende i Brønshøj heller overvejer at lukke deres butikker, på grund af systematisk tyveri begået af ‘unge med indvandrerbaggrund’. Et møntvaskeri er allerede lukket efter omfattende hærværk.

Problemet er så stort, at souschef i DøgnNetto på Frederikssundsvej har skrevet til justitsminister Søren Pind, og bedt ham tage affære. I begyndelsen undlod han at anmelde episoderne, men han har trods alt anmeldt tyverier til politiet fire gange siden december. Det drejer sig om varer til omkring 20.000 kroner. Det lokale politi har hverken haft tid til at være i butikken eller set videoovervågningen igennem.

“De er iskolde”, og helt ligeglade med overvågningskameraerne fortæller souschefen, og her har vi konturene af fremtidens Danmark. Massiv CCTV-overvågning som i multikulturelle London, og så ellers nummerpladescannere på indfaldsvejene. Det paradoksale ved det hele er næsten, at dem der bekæmper overvågningen ofte tilhører et segment der bifalder den igangværende masseindvandring.

ANNONSE

Venstrefløjen må lære at prioritere. Et multikulturelt samfund må nødvendigvis udvikle sig totalitært, og de rigtige problemer starter sådan set først, når overvågningen viser sig heller ikke at virke. Udviklingen går kun i en retning. At et par supermarkeder lukker er ikke problemet, men et symptom på problemet. Fremtiden er mere af det samme, også hvis integrationsplan nummer 22 mod forventning viser at virke dobbelt så godt som de foregående 21.

Historien om den frustrerede souschef kan læses i BT – Drengebande hærger Netto-butik igen og igen: ‘Politiet siger bare, jeg skal sende en mail’

“En Netto-butik i det nordvestlige København er så plaget af unge med indvandrerbaggrund, der grinende og ligeglade går ind i butikken ved højlys dag og stjæler for tusindvis af kroner, at butikkens souschef nu har rettet en direkte appel om hjælp til justitsminister Søren Pind.

‘Jeg skriver til dig i afmagt, da jeg cirka en gang om ugen er udsat for grove butikstyverier fra unge mennesker. Når dette bliver anmeldt, og det gør det hver gang, lader det desværre ikke til, at politiet har ressourcer til at gøre noget ved sagen. Dette til trods for at jeg hver gang oplyser, at jeg har videoovervågning på de pågældende mennesker. Vi står i øjeblikket i en situation af totalt afmagt,’ fremgår det af brevet, der mandag blev sendt til justitsministeren.

‘Jeg sendte Søren Pind et brev, da jeg simpelthen ikke længere ved, hvad jeg skal stille op. Vores butik kan ikke holdes kørende, hvis de bliver ved med at stjæle, som de gør. De kommer hver uge, til tider flere gange om dagen,’ siger Jakob, souschef i DøgnNetto i Brønshøj i det nordvestlige København, til Radio24syv. …

Jakob fortæller om en konkret episode:

‘Jeg var ude på kontoret, og kunne se på kameraet, at min kollega blev distraheret af en af drengene, mens tre andre skiftedes til at bære kasser med øl, slik og kager ud af butikken. Jeg konfronterede dem med det, men de begyndte bare at ødelægge og kaste med varerne og råbe og skrige af mig. De var fire og jeg var kun én, så jeg kunne ikke gøre noget. Jeg følte mig virkelig magtesløs,’ siger Jakob til Radio24syv.”

ANNONSE

4 svar til “Brønshøj: Unge indvandrere stjæler fra DøgnNetto, er fuldstændig ligeglade med videoovervågning”

  1. Per T siger:

    Det konsekvensløse (for muslimer i alt fald) samfund annon 2016.

    Bydele uden politets kontrol. Grænser der ikke respekteres. Butikker der plyndres ved højlys dag….. og en formastelig gammeldansker der dømmes for racisme for et facebook opslag

  2. Morten Dreyer siger:

    Med en stor gruppe indvandre bøller vil personalet naturligt føle sig truet, og så er det røveri til den langt højere straf.

  3. […] eksempel kunne man se i 19-Nyhederne lørdag aften, hvor TV2 fremmanede en positiv vinkel på DøgnNetto-historien. Indslaget var baseret på en historie fra TV2 Østjylland om hvordan lokalt ejerskab, gjorde det […]