Man kan ikke italesætte en anden virkelighed (af Morten Uhrskov)

Tyskland modtog i januar i år 91.671 asylsøgere. Fortolkningen af dette tal falder noget mærkværdigt ud hos forskellige medier. Det hedder således hos både hos Fyens Stiftstidende og TV2, at det kan betyde 1,1 millioner asylsøgere i hele 2016. Jo, det er skam også rigtigt, hvis man ganger det nævnte antal med årets måneder, som er 12. Det giver nemlig 1.100.052 asylsøgere for nu at få dem alle sammen med.

Samtidig skriver TV2 dog, at asylsøgertallet for januar 2015 var på 32.339, altså ‘kun’ lidt over en tredjedel af tallet for januar 2016. Beregnet på denne måde vil tallet vist nok blive ikke så lidt højere end 1.100.052 asylsøgere. I så fald hedder det snarere 3 millioner i år.

Jeg vil ikke botanisere yderligere i disse tal og i stedet konstatere, at mediernes dækning af forholdene er forbløffende. Både på den ene og på den anden måde. Asylsøgertal i folkevandringsklassen får i reglen kun konstaterende omtale. Bevares, der er undtagelser, som da repræsentanter for det dydige Danmark hos Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors og dagbladet Politiken for nogle måneder siden ligefrem advarede om, at det danske og de europæiske velfærdssamfund ikke vil kunne bære den økonomiske byrde af denne tilstrømning. Men billedet er ellers næsten enstonigt. Asylsøgerne, uanset hvor mange de er, registreres blot som et uafvendeligt faktum. Europa må tage imod. Det er det, vi er her for, synes devisen at være.

For det andet har jeg nu læst et større antal artikler, bl.a. i Weekendavisen, der fortæller mig, at kansler Angela Merkel er hårdt presset af sine egne i CDU og endnu mere af søsterpartiet i Bayern, CSU, og sågar også af SPD, den socialdemokratiske regeringspartner i landet, der i snart 11 år har haft en regering bestående af partier fra begge fløje, hvilket vist ikke kan siges at være demokratisk sundt i længden, hvis politik ellers skal handle om at dele sig efter anskuelser.

Nå, Angela Merkel er altså truet på brødet, siger nogle. Det er jo opløftende. Det kan derfor undre, at der tilsyneladende ikke sker noget som helst andet end en accelerering af en i forvejen yderst alvorlig situation, hvor Europa er udsat for en folkevandring med stadigt voksende hastighed.

Bundlinjen bliver vel nærmest, at det skal blive meget værre, før realiteternes verden begynder at dæmre for vore bestemmende politikere. De faktiske forhold i jernindustrien er desværre også kun nået ud til en begrænset del af den tyske befolkning, og det samme kan man sige om en række andre europæiske vælgerfolk. Medierne er hjælpsomme med at forsinke processen.

Hvis man til gengæld tror, at alting er italesættelse, vil man blive klogere, med mindre man overvejer at købe en propelhat. Venter Tyskland og andre meget længere med at reagere ved at lukke grænserne for yderligere tilstrømning, vil vi gå spændende og uhyre interessante tider i møde.