Vestlige land gikk foran i arbejdet for penge til syriske flygtninge under konferancen i London torsdag. Men er det riktig at vestlige lande fører an? Er Europa sterkt nok eller kan det opfattes som udtrykk for svaghet? Måske konferansen heller burde drejet seg om hvordan man kan hjælpe Europa?

Europa synes ude av stand til å reagere for at standse eller bringe migrantstrømmen under kontroll. Den later til å skulle bli enda større end i fjor. Flere ledere har advaret om at EU har syv-åtte uger på sig til å få ting under kontroll. Intet tyder på at det vil ske. EU har et system som er nærmest glacialt i sin treghet. Europa vil som i fjor bli overveldet av migranter og politisk ledelse vil fortsat være handlingslammet.

Østerrike har satt et tag på 37.000 migranter. Men ikke Tyskland. Der nægter Angela Merkel at gi slip på rollen som Moder Theresa. Merkel er ikke færdig med sit sonoffer for annen verdenskrig, men tyskerne forstår ikke logikken. Fordi tyskerne ødela andre land skal landet i dag la seg ødelægge?

Ingen ved hva der sker kun nogle uger frem i tid. Om systemet vil bryde sammen.

London-konferancen er som et pust fra forgangen tid, den gang Europa betød noget. Men i virkeligheden er det europeiske system i fuld opløsning og en ny migrantbølge vil kunne få det til å kollapse.

Den vil synliggøre at Schengen er en stor vits. Europa er et every man for himself-kontinent.

Et migrantkaos vil nærmest garantere at britene kommer til at stæmme nej til fortsat EU-medlemskab. Det kan være en blessing in disguise. Måske får det kontinentet til at vågne. The party is over.

Billedet er fra en grensepost mellom Syria og Tyrkiet. Russisk bombing av oprørskontrollerede dele av Aleppo har drevet titusener på flugt. Disse billeder fyller europeerne med en helt anden “dread” i dag enn de gjorde i fjor. Nu er der mer frygt enn medfølelse i europeerens blik.