Ekstra Bladets debatredaktør Søren Jacobsen Damm har begået en skøn kommentar til feministen Henrik Marstal, der dog med fordel kan læses som en generel indføring i hvordan den yderste venstrefløj forsøger på sætte sig på sproget. Alt krænkende skal ud af det offentlige rum, og alle, med den hvide mand som en naturlig undtagelse, udsættes dagligt for ‘mikro aggressioner’. Hvis man gør sproget sterilt, gør man mennesker til golde maskiner, og nærmer sig hermed fascismens ensretning. Hårde ord, men ikke langt fra sandheden.

Henrik Marstal afviser i en kommentar på Facebook, at han ønsker at lovgive om mikro aggressioner, men påpeger som sådan at debatten er positiv, da det er en betegnelse for hvordan “mere priviligerede taler om, affejer, ignorerer eller på anden vis udøver herskerteknikker over for mindre privilegerede”.

Søren Jacobsen Damms indlæg kan læses på EB.dk – Han er feminist og arbejder for et fascistisk samfund

“Siden 1970’erne har ideerne bag politisk korrekthed knopskudt fra vestens venstreradikale, akademiske kredse ud i resten af samfundet. Særligt indædt er kampen om, hvad man må sige og ikke sige. … .

En ‘trigger warning’ er en advarsel, som på forhånd advarer emotionelt ustabile/let påvirkelige/sarte studerende om, at der kan optræde anstødelige ord eller scener i en tekst eller lignende. ‘Safe space’, er en aftale mellem f.eks. en underviser og studerende fra typisk etniske og/eller seksuelle minoriteter, hvor underviseren garanterer, at der på aftalte steder ikke anvendes sprog eller adfærd, som kan støde de studerende. …

Micro aggressioner er dog det mest problematiske af begreberne. Det er en fællesbetegnelse for små undseelige ord, blikke, begreber og lign., som i daglig tale bruges både bevidst og ubevidst nedsættende og stigmatiserende om socialt såkaldte marginaliserede grupper som f.eks. afrikanere, rumænere, homoseksuelle eller kvinder. …

‘Privilegeret’ er en vigtig term, der knytter sig til ‘mikro-aggressioner’. Hvis man er f.eks. er hvid, heteroseksuel mand, har man nogle særlige privilegier, i forhold til en asiatisk, lesbisk kvinde. Dermed er man angiveligt ikke i stand til at sætte sig ind i den underprivilegeredes forhold, og derfor mister den hvide mand retten til kritik. …

I jagten på det korrekte, gnidningsløse samfund, forsøger man med Marstals begreber at udsondre essentielle, men uønskede facetter ved mennesket. … Under dække af godhjertet moral, hensyntagen til samfundets svageste grupper, og en mystisk, ubegrundet privilegeret indsigt i menneskets gøren og laden, har HM og dele af den mere rabiate femi-militante falanks, forsøgt at snige sprog-forbudet ind ad bagdøren. …

Endemålet for Marstals visioner er et umyndiggjort menneske fanget i værdiløse, følelsesforladte ahistoriske, mekaniske samtaler. Præcis som George Orwell beskriver i sin bog om det fascistiske samfund ‘Oceania’ i sit hovedværk ‘1984’.”