God kommentar af Peter Kurrild-Klitgaard i Berlingske – Trumpen i os alle.

“Det præsidentvalg i USA – der netop i dag for alvor blæses i gang med valget i delstaten Iowa – har noget overraskende for mange (også denne iagttager) sendt erhvervsmanden Donald Trump til en tilsyneladende relativt solid førerplads i feltet af Republikanske præsidentkandidater.

Det har mange svært ved at forstå. Ikke kun blandt Demokraternes sympatisører, men også langt ind i konservative rækker, hvor det ikke er let at synes om en mand, hvis liv, levned og opførsel i øvrigt er noget nær så langt fra konservative værdier, som man kunne forestille sig. Sidstnævnte har også ofte dannet deres holdninger i kølvandet på Republikanske profiler som f.eks. Ronald Reagan, Barry Goldwater og forfatteren William F. Buckley, der ønskede en mindre og knap så aktivistisk statsmagt, der (i hvert fald som hovedregel) skulle blande sig mindre i alt fra privatøkonomi til seksualliv.

Reagan sagde f.eks. i sin indsættelsestale i 1981, at ‘statsmagten er ikke løsningen på vores problemer – den er problemet’ og fortsatte: ‘Fra tid til anden fristes vi til at tro, at samfundet er blevet for komplekst til at kunne regeres ved selvbestemmelse. At en elites regeren er bedre end en regering for, ved og af folket. Men hvis ingen iblandt os er i stand til at regere sig selv, hvem af os har så evnen til at kunne regere andre?’

Her står Trump for noget nær det diametralt modsatte verdenssyn: En stor og aktivistisk stat og en attitude, der kun let karikeret kan parafraseres sådan: ‘Vi har store problemer, og jeg er stærkere og bedre til at kunne løse dem end nogen anden. Stol på mig!’

… Denne latente ‘autoritære fristelse’ ligger nok i os alle. Vi ved alle hver især, hvad vi synes, der er godt for os selv og vore familier – så hvorfor skulle vi ikke også vide, hvad der er bedst for andre? … Denne hybris bliver naturligvis så meget desto mere oplagt, når man også aspirerer til at få politisk magt, som man har agt. Som en ofte brugt vending siger: ‘Hvis man har en hammer, kommer man til at se verden som en masse søm.'”