Tyrkiske 'Maria' fortalte forældrene om sin danske kæreste: "Jeg var nok allermest bange for at blive skudt."

Berlingske har talt med ‘Maria’, der som 19-årig fortalte sine forældre, at hun havde fundet en dansk kæreste. De sendte hende med onklen til Tyrkiet på genopdragelse, men da hun kom hjem genoptog hun forholdet, og tog den fulde konsekvens. I fem år så hun ikke sin familie. I dag arbejder hun som socialrådgiver for ‘Dialogkorpset’ under Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

‘Maria’ troede hun selv kunne vælge kæreste, men som eksemplet viser, så vil der i de her historier altid være et element af ‘frivillig tvang’. Her lidt fra historien citeret fra BT – Maria fik en dansk kæreste – og blev sendt på genopdragelse som 19-årig

“Tre uger inden Maria Hansen blev sat på et fly til Tyrkiet i 2002, havde hun fortalt sine forældre, at hun havde fundet en dansk kæreste på handelsskolen. De havde holdt forholdet hemmeligt for hendes tyrkiske familie i lang tid, men hun var 19 år, født og opvokset i Danmark og opdraget med løftet om, at hun selv måtte vælge sin mand, når den tid kom. Men kæresten var kristen, så Maria Hansen håbede mere end troede på, at forældrene ville tage nyheden pænt.

‘Min far var gal. ‘Hvad tænker du på? I vores kultur har man ikke kærester!’ nærmest råbte han af mig. Min mor var også vred,’ fortæller hun.

… en aften, lige før Maria Hansen blev sendt til Tyrkiet, var hun blevet opsøgt af en af forældrenes bekendte, mens hun var på besøg hos sin kæreste. En ifølge Maria Hansen hardcore, kriminel tyrker fra bandemiljøet, der lige ville fortælle, at det nok var en god idé at droppe kæresten.

‘Jeg var nok allermest bange for at blive skudt. Og så kan man stille spørgsmålet: Tror du virkelig, de kunne finde på at gøre det? Det er jeg bare nødt til at sige ja til. For jeg ved, at ære betyder rigtig, rigtig meget i de her kredse. Hvor vigtigt ry, status og omdømme i lokalsamfundet er,’ siger Maria Hansen.”

ANNONSE

Thorsted siger:

31. januar 2016 kl. 9:08 pm

Jeg tror faktisk heller ikke, at en tyrkisk kæreste ville blive accepteret. Som faderen sagde: ” i vores kultur har vi ikke kærester” Der er sikkert et arrangeret ægteskab indenfor familien som en grand fætter. Ofte kan ægteskabet være arrangeret før børnene er født og det er en form for kontraktbrud, hvis en af børnene hopper fra aftalen. Det ydmygere familien overfor de andre familier i klanen og de vil gøre alt for, at få deres anseelse i klanen tilbage, som fysisk afstraffelse og evt drab. Et drab er godt, at lave i hjemlandet, da stort alle i lokalsamfundet billigere, at en familie har forsvaret deres ære. Det er stort set risikofrit.

Peter Pedersen siger:

31. januar 2016 kl. 10:21 pm

Det er da en ejendommelig finurlighed, at de såkaldte “national konservative” tror, at de kan hylde en europæisk guldalder hvor det stort set var på samme måde, men ikke på nogen måde ser, at netop de europæere, der opgav eller snarere gjorde revolte imod den patriarkalske familie og samfundsorden, netop var dem der startede og grundlagde den kulturradikale bevægelse. Grundlæggende er betingelserne kun tilstede i tre samfundsformer for, at mennesket kan producere nok afkom til vækst. 1. Det miljøneutrale samfund, hvor køns hierarkiet kan variere, da det er naturens egenproduktion, der er det væsentlige for både overlevelse og vækst. 2. Det patriarkalske bondesamfund, hvor hierarkiet i bund og grund går fra “gud” til den trofaste troende bonde, til hans søn og til hans søn osv. 3. Det socialistiske industrisamfund, hvor væksten såvel demografisk som geografisk, er betinget af en indre tro på endeløs produktion i fællesskabets tjeneste. Der er selfølgelig en lang række af andre underordnede faktorer, der gør sig gældende, men man kan dog sige, at hverken et traditionelt borgerligt eller nationalistisk eller kombinationen nogensinde kan producere en demografisk buffer, der er stor nok til, at kunne stå imod udefrakommende trusler, da innovationen altid vil være et tveægget sværd…