Enhver form for folkevalgt regering der drister sig for at føre højreorienteret værdipolitik, vil være jaget vildt i pressen, sådan har det altid været. For et par måneder siden var problemet annoncer i arabiske aviser, for et par uger siden var det frikadellesagen, og nu er det så smykkesagen. Alt der bekræfter røde journalister i egne fordomme, fortjener en forside og en citathistorie i Ritzaus Bureau. 24/7/365.

Vi nærmer os nu ikke bare nazismen, når en tilfældigt DF’er har skrevet noget grimt på Facebook, men også når et lokalpolitisk flertal i Randers præciserer at svinekød skal være en del af kommunens madudbud. Vi er også nazister, når landets regering sidestiller asylansøgere økonomisk med landets borgere, og vedtager en ordning – andre lande har haft i årevis.

Medierne går i selvsving. Vi har hørt kritiske kommentarer, typisk med associationer i retning af nazisme, racisme og fascisme fra Jens Rohde, Morten Kirkskov, Hans-Jørgen Bonnichsen, Birthe Rønn-Hornbech, Bent Melchior, Kofi Annan, Ban Ki-Moon, Viggo Fischer, Amnesty International og senest socialdemokraten Aage Rais-Nordentoft. Sidstnævnte skammer sig over at hans parti ikke markerer en forskel “overfor Venstre og især Dansk Folkepartis politik”. Landets tre største partier er fæle nationalister, forstås.

Der er rigtig mange der skammer sig, typisk på andres vegne, men uanset hvor mange enkeltpersoner medierne giver taletid til, så drejer det sig blot om et sted mellem hver tredje eller fjerde dansker. Større end ‘Elvis lever’-segmentet, men ikke et stort mindretal.

Den meget omdiskuterede madordning i Randers, blev vedtaget med et snævert flertal (16 mod 15), men det var vitterlig ikke en upopulær beslutning. En Yougov-måling for Metroxpress blotlagde, at der var klart flertal for byrådsflertallets beslutning. 51 procent var enige, 27 procent var uenige. Adspurgt direkte om det var noget respondenten ønskede i egen kommune, var forskellen endnu større: 60 procent var for, 27 procent imod.

På samme måde i forhold til den meget omtalte smykkesag. Metroxpress foretog en rundspørge i syv europæiske lande om hvorvidt man var for eller imod en lov, der tvinger asylansøgere til at betale for deres ophold med værdigenstande. Tre lande har klart flertal for ordningen.

Tyskland (61/18), England (54/23) og Finland (55/22). Frankrig halter lige efter med 39/30, og tilbage står så Danmark (38/39), Sverige (41/44) og Norge (33/43). Befolkningerne i EU’s tre største lande siger klart ja. Danskerne tvivler, og kun Norge har en klart flertal imod ordningen. Tankevækkende al den stund, at NRK torsdag aften kunne afsløre, at Norge faktisk har strengere regler end den danske smykkelov. Det er ikke en upopulær lov.

En del af kritikken er baseret på journalistiske opstramninger, og reelt kan man tale om at røde journalister fører kampagne mod det herskende flertal. Typisk sekunderet af repræsentanter for det politiske mindretal. Når medierne, efter i flere uger at have citeret sig selv, endelig fokuserer på det faktuelle, trækkes der så i land med ‘der tegner sig et mønster’-argumentet. Well, mønsteret er medieskabt!

Seneste udgave af Debatten på DR2 havde det hele. DIIS-seniorforsker Rasmus Alenius Boserup kørte ‘der tegner sig et mønster’-argumentationen helt ud, så selv oppositionspolitikere måtte opponere. Da Dan Jørgensen (S) forklarede, at islamistiske terrororganisationer var ‘arbitrær ondskab’, rystede Boserup symbolsk på hovedet.

Seniorforskeren argumenterede for, at smykkeloven og den danske udlændingepolitik, forøgede sandsynligheden for at islamistiske terrorgrupper ville gøre Danmark til mål. Regeringen skulle lade være med at tage ‘unødvendige risici’. Læren fra ‘karikaturkrisen’ var ifølge Boserup, at Danmark ikke måtte gøre vrede Koran-læsere mere vrede. At Danmark ikke sikkerhedspolitisk bør føre højreorienteret værdipolitik. Mellem linjerne kunne man forstå, at åbne grænser er den mest effektive form for terrorbekæmpelse. Uffe Elbæk har ikke levet forgæves.

For få år siden var der helt andre toner fra terrorforskerne. Det var langt mere sandsynligt at dø i trafikken end det var at dø af terror, lød det igen og igen, og det bedste man kunne gøre var at lade som ingenting. Nu kan vi så høre, at den demokratisk forankrede udlændingepolitik skal ændres, fordi Islamisk Stat risikerer at blive sure, hvis flygtninge ikke kan få familiesammenføring hurtigt nok. At vi bliver legitime mål, når randrusianske skoleelever får mulighed for at spise ikke-halal. “Det tror jeg”, sagde Boserup, og tilføjede lidt efter at det var han ‘benhamrende sikker’ på. A true believer.

Rasmus Boserup i citat.

“Den siddende regering har ført en politik, som efter al sandsynlighed, massivt, har forøget de risici vi står overfor… Når det her sker, så er det alt sammen fordi, at regeringen er ude og give noget – at sige den her sag den kan i tage fat i.”

“Det vil sige, at vores vækst er truet af det her. Det tror jeg det er…”

“Vi har i ti år været på al-Qaedas hitliste, siden kariktaturkrisen. Den handlede oprindeligt, altså al-Qaedas fortolkning, at Danmark gør noget rigtigt skidt mod muslimer hjemme mod os selv i Danmark, og så førte os i krig hernede. Når vi gør det her, Islamisk Stat er en udløber af al-Qaeda, når vi gør det her, så skriver vi os ind i vores egen historiebog. Vores egen negative historie. Når vi går ud og brander os på at være dårlig overfor folk fra muslimske majoritetslande der kommer til Danmark, så er jeg ret skråsikker på…”

“Det tror jeg.” (Q: Disse stramninger øger terrortruslen?)

“Jeg snakker ti års historie, hvor vi har set et fuldstændigt selvmål på sikkerhedspolitikken, på udenrigspolitikken, efter al sandsynlighed, også på vækstpolitikken. I det spørgsmål om at tiltrække udenlandske investeringer. Jeg er benhamrende sikker på, at det her selvfølgelig indskriver sig i et billede på, hvor vi giver en historie… Det kan ske når der kommer historier om at flygtninge ikke kan blive familiesammenført, at der opstår en branding af Danmark… Vi skal i hvert fald lade være med at tage unødvendige risici, og det synes jeg regeringen har gjort.”

“Ja, selvfølgelig, ligesom hvad alle andre aktører mener om det. Det er jo det som ansvarlige politikere gør. Uansvarlige politikere fløjter derudad med sit tunnelsyn, og det er jo det er problemet her. Når man ikke har blik for hovederfaringen fra karikaturkrisen, og det har vi lige sagt her – og det var, at Danmark hænger sammen med verden…” (Q: Skal man så hele tiden sidde i folketinget, og sige – hvad vil al-Qaeda mene om det, hvad vil al-Nusrah mene om det. Hvad vil IS sige om det?)

“Jeg mener at vores politikere skal lade være med at sætte en proces i gang, vi ikke kan kontrollere…”