Tidligere på måneden stod 30-årige Catharina Kristensen frem, og fortalte at hun efter at være blevet begramset af asylansøgere, havde anskaffet sig en peberspray, og nu stod foran en sigtelse for brud på våbenloven. Episoden fandt sted i Sønderborg, hvis bynære kasernebygninger anvendes som asylcenter for 300 flygtninge. Onsdag aften var den galt igen et par kilometer derfra. En 17-årige pige væltes omkuld af en engelsktalende ‘mørklødet mand’, der knapper hendes bukser op, og forsøger forsøger at få dem af. Hun forsvarede sig med en peberspray, og står ifølge TV syd formentligt foran en sigtelse.
Hvor højreorienterede Danerværn rutinemæssigt gøres til et demokratisk problem i medierne, så er det straks sværere for medierne at problematisere kvinders ret til selvforsvar. Debatten raser, senest med liberale Stinna S. Goldbach i centrum. En 32-årig kvinde der ikke føler sig tryg i det københavnske natteliv, og derfor åbent erkender at hun går med peberspray.
Stinna fik en bøde for sin ærlighed. Den undgik ‘Stefan’ fra Valby, der fortæller sin historie til BT – Midt i knivoverfald trak Stefan sin peberspray: ‘Skulle jeg bare have ladet dem stikke mig?’.
“Forud for episoden var han tidligere i flere år blevet chikaneret af en gruppe unge i Herlev. Det hele begyndte efter et overfald i 2009. Stefan vidnede i retten mod overfaldsmanden, hvorefter han gennem flere år blev chikaneret. Blandt andet blev han på et tidspunkt truet med en pistol.
‘Det var så slemt, at min familie også blev forfulgt, og mine forældre fik smadret ruder for flere hundrede tusinder kroner. Til sidst kunne jeg ikke stole på, at politiet kom, når der var noget, så jeg anskaffede mig en peberspray,’ fortæller den unge mand…
Den aften i 2012, hvor han var ude at gå med sin kammerat, gik det for alvor galt.
‘Vi blev flere gange antastet af nogle drenge, der har forbindelse til en lille gruppering. Tredje gang var der en af dem, der trak en kniv. Jeg ved ikke, hvad der skete, men han følte sig åbenbart så provokeret, at han først stak ud efter min kammerat og derefter stak ud efter mig. Jeg havde anskaffet mig en peberspray, da jeg desværre frygtede, at jeg kunne få brug for den. Da han stak ud efter mig, gik han efter lever/nyre-regionen, og der trak jeg min peberspray og sprøjtede ham i øjnene,’ fortæller Stefan…”