Det var ventet af Mette Frederiksens udlændingepolitiske indrømmelser, ville påvirke vælgernes opbakning, men hun havde næppe forventet at partiet ville gå hele syv procent tilbage, og hermed inkassere det største dyk i meningsmålingerne siden 1998. Den nye Megafo-måling bekræfter det enhver har kunne seefter to årtiers debat. Vælgerne anser den igangværende masseindvandring for at være det vigtigste emne.

Selvom Dansk Folkeparti med 20,2 procent nu er største parti, så er det ikke ubetinget en god måling for Danmark. Der er stadig rødt flertal, og godt hver fjerde socialdemokrat er skiftet til relativistiske partier. De Radikale går frem til 8,5 procent, og endnu værre – Alternativet topper med 9,3 procent. Kommunistiske Enhedslisten får 9,2 procent, og et stort flertal på hele 27 procent fastholder hermed illusionen om åbne grænser.

Dansk politik står ved en korsvej, og socialdemokraterne er lige i midten. Hvis de fortsætter med at orientere sig til venstre, så kan Mette Frederiksen måske nok blive statsminister, men ikke uden at lempe udlændingepolitikken, og hermed fortsætte den politik hun brødbetynget har erkendt ikke fungerer i praksis. Hun kan også søge et samarbejde med Dansk Folkeparti, men risikerer så at blive taberen, ud fra det den yderste venstrefløj kalder ‘race to bottom’. At Socialdemokraterne alligevel aldrig vil kunne matche Dansk Folkeparti på det udlændingepolitiske.

Mette Frederiksen vil uden tvivl fokusere på indvandringens økonomiske konsekvenser. En strategi der kan splitte den humanistiske treenighed til atomer. Hvor De Radikale vil finde pengene på en mindre offentlig sektor, så vil Enhedslisten gøre velfærdsstaten bredere og dybere. I det omfang Alternativet formulerer en konkret politik på emnet, så vil de støde drømmerne fra sig. Politik handler i sidste ende om at prioritere, og humanisterne er kun enige om at bruge penge, ikke hvilke danskere de skal tages fra.

Der er langt til næste valg, og mon ikke de seneste udmeldinger fra Henrik Sass Larsen og Mette Frederiksen er nøje koordinerede. Positionering, så at sige. At det er bedre at tabe et mindre slag end Krigen, at det er bedre at gøre et højtråbende mindretal vrede, end det store tavse flertal. Det må man håbe, ikke mindst for danskerne – for en udlændingepolitik baseret på værdipolitisk vanvid, er det sidste landet har brug for.

Mere om målingen hos Politiken (Megafon).