Nyt

I sidste uge tærskede medierne langhalm på kritik af menneskerettighederne i Danmark fra repræsentanter for lande som Saudi-Arabien og Kina. Den frie debat i Danmark er problematisk, og udlændingepolitikken var alt for stram. Søndag gentog seancen sig. Et udvalg i Europaparlamentet satte udenrigsminister Kristian Jensen og integrationsminister Inger Støjberg skoleret på grund af den såkaldte ‘smykkelov’. Kritikken kom særligt fra belgiske Louis Michel, der betegnede det som ‘en skandale’, der var i direkte modstrid med ‘de europæiske værdier’.

Louis Michel sidder i den liberale ALDE-gruppe sammen med Venstre. En gruppe der ledes af føderalisten Guy Verhofstadt, og det burde efterhånden stå klart, at allierer man sig med folk som vil nedlægge nationalstaten, så vil man møde intern kritik når man forsøger at varetage danskernes interesse. Ingen danskere har stemt på Louis Michael, og set herfra, så er han jo blot en overklasse-pendant til den ældre mand der taler med selv selv i bussen. For medierne er kritik af den danske udlændingepolitik altid relevant. Her citeret fra DR Online – Belgisk EU-parlamentariker rasende efter smykke-debat

“Forslaget om at tage værdigenstande fra asylansøgere blev nemlig diskuteret i EU-parlamentets borgerrettighedsudvalg i dag, hvor både udenrigsminister Kristian Jensen (V) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) var repræsenteret.

Men det passede bestemt ikke belgieren, at debatten – som han slet ikke mente var en debat – ifølge ham sluttede uforløst.

– Der har ikke været tale om dialog. Jeg har hørt ministrenes svar, disse svar er slet ikke tilfredsstillende, forslaget er i åbenlys modstrid med traktaterne, sagde den meget ophidsede Louis Michel.”

3 svar til “Venstres allierede i Europarlamentet kritiserer ‘smykkelov’: I ‘modstrid med ‘de europæiske værdier’”

  1. Peter Zichau siger:

    For min skyld må udlandet hjertens gerne tale dårligt om Danmark. Det kan måske få de mandlige muslimske voldtægts og velfærdsmigranter til, at holde sig væk..?

  2. Per T siger:

    Jeg forstår ikke vi overhovedet stiller op til den slags. Svaret fra den Danske regering burde være tavshed, vi har suverænitet og håndhæver den.Nøjagtigt ligesom Tyskland, Østrig osv osv.

    Når man frivilligt stiller op til den slags som Inger Støjbjerg og Kristian Jensen anerkender man jo EUs overhøjhed.

  3. Henrik Petersen siger:

    Sikke dog en opblæst nar ham belgieren, hvem i alverden tror han at han er ? OG helt rigtigt Per T, Danmark burde reagere med tavshed og så lade de opblæste narrehatte i eu råbe og skrige alt det de ville.