De danske medier er objektivt set mindre hæmmede end de tilsvarende i Norge og ikke mindst Sverige, men der er stadig blinde vinkler. TV Øst bragte i går et indslag fra et asylcenter i Næstved. Tre iranere fortalte på skift, at de var utilfredse med forholdene her, og derfor havde opgivet deres asylansøgning. De ville hjem til Iran igen, hvor de havde et godt liv inden de flygtede til Europa. I indslaget fortælles det ordret, at “… de tre iranere ikke blev forfulgt i deres hjemland”, og vi har således ikke at gøre med en gråzone. Regulær svindel, veldokumenteret.

Zanyar, 18 år: Jeg så film, som viste, at folk i Europa kan gå på diskotek og have et godt liv. Alt er tilladt og folk har frihed. Livet er rigtig dejligt. Ingen har problemer heroppe. … Badeværelset er dårligt. Pladsen til at sove på er også dårlig. … (om det kommende liv i hjemland) Mit liv fortsætter, som det var. Jeg havde ikke noget dårligt liv. Jeg havde hverken økonomiske problemer eller andre problemer.

Mohammad, 32 år: Jeg fik at vide, at Europa er et godt sted, hvor man kan have et behageligt liv. … Det er hårdt for os i lejren. Vi har kun to kvadratmeter værd. De giver os ikke ordentlig mad. … Det er ingen forskel på et fængsel og lejren. Dem, der overvejer, at søge asyl, skal vide hvor hårdt det er. Kan de holde det ud? Jeg kan ikke mere.

Said: Jeg håbede at komme herop. Hvis jeg får job og succes, vil jeg hjælpe min familie og mine venner. … Hvis jeg havde vidst hvordan det er, ville jeg ikke engang have tænkt på at komme til Europa.

I den tilhørende artikel citeres Said for denne solide analyse: “Den danske regering ved, at der kommer rigtig mange asylansøgere generelt i Europa, og regeringen har sikkert tænkt, at hvis de presser asylansøgerne, så rejser sådan nogle som mig, der har det godt i hjemlandet.”

TV2 tog historien fra regionalkanalen, og udbyggede den i 17, 19 og 22-Nyhederne, og således blev beretningen fra Zanyar, Mohammed og Said landsdækkende. Mindst 60 asylansøgere har de senere måneder opgivet Danmark, fortæller TV2, og tilføjer at tallet sandsynligvis er langt højere.

Indslaget kunne være brugt til at belyse, hvor stor andel af asylstrømmen der blot er velfærdsturister, folk der ønsker et bedre liv i Danmark. Migranter hedder det officielt, selvom begrebet slet ikke burde bruges. Danmark har haft indvandringsstop siden 1973, og vi taler således om illegale indvandrere. I stedet for at konfrontere politikerne med eksemplerne, og problematisere asylsystemet med udgangspunkt i misbrug af regler og konventioner, valgte TV2 at indhente en kommentar fra Andreas Kamm, Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Andreas Kamm, Dansk Flygtningehjælp: Jeg tror, det handler om skuffelse, om frustration. De kommer til Europa med en stor motivation for at få gang i tilværelsen. Så er det frustrerende, at de skal vente og vente og vente. Jeg forstår godt, de føler sig afskåret fra muligheden for at arbejde for den tilværelse, de havde håbet på. Jeg tror alle er enige om, at ventetiden er forfærdelig lang. Den nærmer sig et år til første samtale. Det skal nedbringes. … Hvis nogen har den opfattelse, at det nok kun er de mennesker, der ikke ville blive anerkendt som flygtninge, som nu i frustration vender om – så er jeg bange for, at det ikke forholder sig sådan.

Det der burde have været et indslag om velfærdsturismens omfang, om et asylsystem der ikke fungerer, og kunne være et argument for mindre gode vilkår for asylansøgere, blev til en historien om de dårlige livsbetingelser Danmark giver asylansøgere. Dem der i øvrigt får betalt sin rejse hvem, hvis de ikke kan lide maden.

Det lange indslag i 19-Nyhederne inkluderede nye optagelser med Zanyar og Mohammed. Flere var ifølge TV2 enige med dem, men turde ikke udtale sig, da de ønskede at fastholde deres asylansøgning. Ja, nogle kunne faktisk slet ikke rejse hjem igen, lød det.

Zanyar: Det er lige som at være i fængsel. Det minder om barakker. Som om man skulle til militæret. Det er ikke behageligt at være her. … Jeg troede, at når jeg kom her, så fik man en bolig, og kunne begynde et nyt liv og et nyt arbejde. … Hver anden uge har vi 127 eller 128 kroner. Jeg husker det ikke lige præcis. Det er ikke nok til noget som helst. De 127 kroner kan ikke dække vores behov. Det er slet ikke nok til at købe chips og sådan noget. … Det er ikke rart at være her, og jeg er skuffet. Jeg vil ikke bytte mit land Iran med 100 europæiske lande. … Jeg må indrømme, at jeg har svigtet mine forældre, når jeg tænker nærmere over det. Jeg burde ikke have truffet dette valg.

Mohammed: Vi har ikke fået tøj, og sanitetsforholdene er også elendige. … Jeg arbejdede i et år for at spare op til flugten, og lånte en masse penge. Nu skal jeg tomhændet tilbage til mit land.

19-Nyhederne blev afsluttet med Andreas Kamm, der fortalte at vilkårene, var “lammende for integrationspotentialets udfoldelse”. Et kortere indslag i 22-Nyhederne blev introduceret med ordene: “På Christiansborg er der her til aften beskeden forståelse for kritikken fra de to asylansøgere TV2 har talt med på tv, og flere ordførere fremhæver at deres eksempel viser at systemet virker.”

Historien blev vendt på hovedet. En journalistisk magtdemonstration.