Nyt

Først var det Henrik Sass Larsen (S), så kom Pia Olsen Dyhr (SF), og tirsdag aften var turen så kommet til Mette Frederiksen (S). Selvom hun traditionelt har tilhørt partiets venstrefløj, så har hun efterhånden forstået at vejen til Statsministeriet går via en udlændingepolitik der gør vold mod venstrefløjens selvforståelse.

Velfærdsstat eller humanisme? Partiets akademikere og store dele af det organisatoriske bagland vil have det sidste, men der er flere vælgere i det første. Det ved Mette Frederiksen alt for godt, og så må man jo ændre politik, når nu magten er et mål i sig selv.

Det er selvfølgelig godt at Mette Frederiksen er blevet klogere, og det er dårlig stil at revse den omvendte synder, men det er altså bare ikke godt nok. Hun taler stadigvæk med det udgangspunkt, at vi har et overordnet ansvar for fallerede staters befolkninger. Hun taler om øget engagement i nærområderne, bruger begreber som ‘vores flygtninge’, og benytter enhver lejlighed på at iklæde den nødvendige kynisme en humanistisk facade. Fokus på ‘massive ligestillingsproblemer’, eksempelvis.

På intet tidspunkt i det tyve minutter lange Deadline-interview, gav hun indtrykket af, at hun forstod hvad det kristne Europa står overfor. At det ikke handler om problemer der kan løses med en anden indsats, ‘bedre integration’, så at sige. Hun har ikke taget et fundamentalt opgør med selve ideen om, at det er muligt at ændre folks kulturelle ballast. Alt er prøvet i tyve år, og hun tør ikke engang kræve kulturel assimilation. Ikke at det vil ske i praksis uanset hvad, men det er bare ikke godt nok at undskylde lidt, og så lige påpege at vi skal tænke over antallet.

Vi skal ikke have færre indvandrere, for at vi nemmere kan integrere dem. Vi skal have færre indvandrere, fordi de ikke integrerer sig. Forstår hun ikke det, så forstår hun ikke noget, og er hermed stadig en del af problemet. Til sidst fortæller at hun ‘håber’ Socialdemokraterne nu kan etablere en bedre integrationspolitik. Håbet er lysegrønt, men det er det Saudi-arabiske flag også.

Citater.

“Jeg har jo selv haft en anden politik, og stået på nogle andre holdninger.”

“Det er altid vigtigt, at have sine værdier og principper, men de skal også kunne virke i virkelighedens verden. … Jeg har ændret syn og holdning, fordi vi ikke er så gode til at få integration til at lykkes. Der er vi nødt til to ting, tænker jeg. Det ene er at vi må love hinanden at gøre det bedre, den her gang. … Det andet er, at vi bliver nødt til at vide med hinanden – og der tog jeg fejl i 2001, at antallet har en betydning på grund da af den manglende integration. Der er problemer som knytter sig til den manglende integration. … Forudsætningen er at der ikke kommer flere, end vi kan integrere.”

“Det Henrik og jeg deler, det er jo en social indignation i forhold til de problemer det her fører med sig.”

Vi skal have integrationen til at virke, og det kan vi også godt, hvis vi tænker os godt om. Der må være en balance, så vi ikke tager flere in, end vi evner at integrere.”

“Ret skal være ret, hvis vi andre, og det er også mig, havde lyttet til dem allerede i 80’erne, i 90’erne, så ville vi i Danmark have ført en helt anden flygtninge- og udlændingepolitik, som både vil have gavnet den enkelte flygtning og udlænding, fordi vi ville have kunne etablere en bedre integration, men også have gavnet Danmark som et hele. Nogle gange tager ting tid, og jeg håber vi kan etablere det nu.”

6 svar til “Mette Frederiksen fastholder tiltro til kulturel ingeniørkunst: Vi skal være bedre til at integrere…”

  1. Glennie Sørensen siger:

    Rend og hop Mette. alt det lort du lukker ud, viser at du stadigvæk ikke fatter en brik af hvad Islam betyder for Vesten og Danmark som helhed, og dermed viser du tydeligt, at du intet har lært og at du heller ikke vil lære det, før det er for sent…

  2. Thorsted siger:

    De kommer med partielle “erkendelser” for, at fortsætte med samme politik. Som greven siger i romanen “Leoparden”: “Alting må forandres, så alting kan forblive som det var”. At erkende diisse ting forudsætter også, at man giver slip på den utopiske idealer som er omkring FN systemet de konventionerne omkring det. At man bruger magt, for at få folk hjem, håndhæve de europæiske grænser, herunder at slå at folk ihjel. At andet er spil for galleriet.

  3. Ivan Dybdal siger:

    Jeg kunne ikke klare at se de to farisæere kurre på stats-tv. Derfor tak for referatet her. Det overrasker ikke. Der er noget terapi-agtigt over deres kurren. Pia Olsen Dyhr har vist også kurret i Deadlines tossekasse. De lyder alle – inkl Niels Krause-Kjær – som Dirch Passer i hans gamle parodi på en færdig popsanger, der så gerne vil have sin plade i The Top Twenty Pops: Vil I ikke nok købe min plade ! De er færdige som popsangere…

  4. Holger Larson siger:

    Skal vi hjælpe os selv og Afrika, så skal der sættes en prop i overbefolkning.

    Overbefolkningen får millioner af migranter og flygtninge til at rejse EU. Det kan vi bl.a. takke godhedsindustrien for, som har “reddet” Afrikas overbefolkning med godhed. Røde kors, kunne passende giver nogle kæmpestore undskyldninger, for at være medansvarlige for Afrikas fødselsoverskud ved at modarbejde naturens decimering af fødselsoverskudet. Også FN, Læger-uden-grænser, Dansk Flygtningehjælp og de andre 1000 hjælpeorganisationer bør undskylde for deres deltagelse i Afrikas overbefolkning.

    Alle som yder pengebidrag og hjælp til de nævnte organisationer er medskyldige til overbefolkningen. Det føles godt at være venligboer, men det er som at holde varmen ved at tisse i bukserne.

    Husk det næste gang du påtænker at give godhedsbidrag til Perle.

  5. Niels P. siger:

    Vi skal glæde os over det store skred, der i de seneste måneder er sket i holdningerne til indvandringen i befolkningen og i partierne. Ikke blot i Socialdemokratiet, men også hos de tidligere radikale, der nu er i Liberal Alliance. Selv i SF knager isen.

    I Sverige, hvor enhver post i samfundet er besat af virkeligheds-fornægtere, har virkeligheden alligevel kuldkastet politikken.

    Forestillingen om en fælles EU-fordeling af flygtninge dyrkes stadig af EU-kommissærerne, men har ikke sin gang på jorden. I hver fald ikke før der er fuld kontrol med de ydre grænser.

    • Ivan Dybdal siger:

      Ja, enig og det er trods alt glædeligt at Liberal Alliance nu på den måde lever op til deres øgenavn: “Det Radikale Venstre for mænd” 🙂