Nyt

Barejer Rafi Ibrahim fortæller til Ekstra Bladet, at siden han i sidste uge stod frem og fortalte om sine erfaringer med asylansøgere i nattelivet, har han fået ‘over 200 beskeder’ på Facebook, og tilføjer, at problemet med nærgående asylansøgere må være mere omfattende end først antaget. I sammme kan man læse endnu en førstehåndsberetning – Udlændinge jagtede 19-årige Nanna i nattelivet: Da han begynder at gramse mig i skridtet, råber jeg ‘nej’ og ‘no’.

“På et diskotek i Haderslev blev hun i første omgang udsat for sexchikane af en ung mand af udenlandsk herkomst, da hun stod på dansegulvet. Og da hun et par timer senere forlod diskoteket, stod manden uden for og ventede sammen en gruppe på fire-fem andre udenlandske mænd.

‘De løb efter mig. Manden fik fat i min venstre skulder, og han slog mig to-tre gange på venstre side af hovedet. Jeg blev meget bange, for de begyndte at råbe alt muligt på et sprog, jeg ikke forstår. …,’ fortæller Nanna…

‘Da han begynder at gramse på mig bagpå og i skridtet, så råber jeg ‘nej’ og ‘no’, men det forstår han ikke. Han bliver bare ved. Da jeg skubber ham væk, begynder han at råbe ‘sex’ lige op i ansigtet på mig,’ siger hun. …

‘Det er ikke så meget, at der sker gramserier på diskoteker, for det kunne danske drenge også finde på. Men asylansøgerne samles i store flokke, og de omringer dig nærmest. De venter ude på gaden på, at vi kommer ud. Det er enormt ubehageligt. Det ødelægger fuldstændig trygheden i byen, og det ødelægger de andre asylansøgeres og flygtninges ry,’ siger Nanna.”