Nyt

For få årtier siden blev Danmark beskrevet i den internationale litteratur, som et af de mest homogene lande globalt set. Sådan er det ikke længere, og selvom det går stærkt i disse år, så er der ifølge Danmarks Statistik under 10 procent indvandrere og efterkommere i Danmark. Det lyder ikke af meget, men ved visse former for gruppevold, er det helt andre procenter. Ja, faktisk er det efterhånden blevet sådan, at man kan lave kvalificerede bud på gerningsmænds etniske baggrund, blot hændelsen skitseres på stikordsniveau. Tæskehold på skoler er en kategori blandt flere.

Da 17-årig Mads Skjoldsøge for et par måneder siden blev stukket ihjel på Hillerød Handelsskole, var det tre udlændinge der blev anholdt.

Onsdag i forrige uge blev to 9. klasses drenge fra Bjørnehøjskolen i Annisse Nord (Helsinge) angrebet af et tæskehold, angiveligt fra den nærliggende Nordstjerneskolen. Til rygterne fortalte Morten Riisager-Pedersen fra Nordsjællands Politi, at det på nuværende tidspunkt ikke var deres opfattelse, at “det er tale om en organiseret indvandrebande”. Kilder fortæller til samme medie, at gerningsmændene var “en gruppe blandede skoleelever… samt eventuelt et par ældre venner af denne gruppe drenge”.

En lignende sag fandt sted på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg tirsdag eftermiddag i sidste uge. Et tæskehold bestående af omkring ti personer ventede på en 9. klasses elev, og angreb ham målrettet uden varsel. Han blev tæsket til blods, og smidt i en container. Politikommissær Bo Hass Jensen fra Købehavns Politi gav følgende signalement.

“Det er helt unge mennesker. 14 til 16 år, flere af dem var maskeret, mørkt tøj, personer af anden etnisk herkomst end dansk.” (TV2 Nyhederne, 15. januar 2016)

Alternativets nyvalgte MF’er Josephine Fock noterer i en kommentar til sexismedebatten på Politiko, at hun ikke vil være med til at frasortere mandlige indvandreres adgang til Danmark, blot fordi – og jeg citerer: “… vi mener at vide, at de har et forældet kvindesyn”. Resultatet vil blive flere krænkede kvinder, hovedsageligt ikke-muslimer, men ikke udelukkende. Det samme med tæskehold i skolerne. Mere af det samme.

I princippet har det kun akademisk interesse, hvad man kalder det fremherskende islamiske kvindesyn. ‘Forældet’ er heller ikke det rigtige ord, da kvindesynet jo kun er forældet, hvis man ser hierarkisk på kulturene. Det gør kulturrelativister ikke, men selvom de ikke betragter noget som ‘forældet’, så har det stadig konkrete konsekvenser når det unævnelige bliver det nye normale. Ikke mindst for Josephine Fock, der som bekendt har en kæreste af samme køn.

2 svar til “Det nye normale. Om tæskehold på skoler og masseindvandringens konkrete konsekvenser”

  1. Morten Dreyer siger:

    I Dragør har vi haft det samme to gange i det sidste halve år.
    Her er det tæskehold som har set sig vrede på lokale elever.

  2. […] formiddag blev to 9. klasses elever fra Helsinge Realskole, overfaldet af et tæskehold, og udviklingen peger kun i en retning. I […]