Først på ugen måtte Pia Olsen Dyhr krybe til korset, og indrømme at venstrefløjen havde svært ved at finde et ben at stå på i forhold til indvandringen. De kunne ikke ‘kritisere og påpege problemer’ med indvandrerkulturer, og råbte ikke så højt, som hvis det havde været ‘en hvid mand’. Hun nævnte som forklaring, at venstrefløjen var “bange for at blive spændt for racisternes vogn”, hvad hun uddybede i Debatten på DR2 torsdag aften: “Jeg er i hvert fald bekymret for at blive spændt for Dansk Folkepartis halv-racistiske vogn…”.

Nogen burde fortælle hende, at venstrefløjens ideologisk-betingede virkelighedsfornægtelse, ikke gør realisme synonym med racisme. At man ikke bekæmper racisme, ved tage udgangspunkt i hudfarver. Det burde være til at forstå, selv for folk der er skolet i marxistisk tankegods. Muhammed mener din datter er en billig tøs, og det ændrer sig ikke blot fordi vi åbner grænserne for Mohamed og Muhamed, afskaffer stathjælpen og ansætter endnu flere socialpædagoger.

Venstrefløjens bekvemme positionering kombineres ofte med store huller i den basale viden. Efter at Dyhr nødstræbende har måtte erkende at kultur var en integreret del af problemet, måtte hun opfinde et løsningsforslag der ikke ødelagde illusionen om det multikulturelle samfund. Frem fra værktøjskassen kom Valorie Hudsons Canada-eksempel, der dagen forinden blev præsenteret i flere danske medier.

Først er det racistisk at sætte ord på problemet. Når problemet så er blevet umuligt at ignorere, så skal vi gå fra islam over kultur til problemet med patriarkalske kulturer, og løse det hele med komma-rettelser i den førte udlændingepolitik. Hvis ikke medierne havde skrevet om Køln havde intet sket, og hvis hun havde læst en anden avis, havde løsningen været en anden. Jeg forventer ikke statsmænd i Socialistisk Folkeparti, men det ville være rart med en forkvinde der tog ad notam, at flere muslimske mænd i Danmark, gør det mindre trygt at være kvinde her.

Kronologien.

“Canada is the one country so far that seems to think this is cause for concern. Faced with similarly skewed sex ratios among asylum-seekers, the new liberal administration of Justin Trudeau announced in late November that, starting in 2016, it would accept only women, accompanied children and families from Syria. Specifically excluded would be unaccompanied minor males and single adult males (unless they are members of the LGBTQ community); those excluded will primarily be older teen and young adult men.” (Valorie Hudson, 6. januar 2016; Document. 11. januar 2016)

“Canada er ifølge Valerie Hudson det eneste vestlige land, der tilsyneladende bekymrer sig om risikoen for en ændret kønsbalance. Her har den nye liberale regering anført af premierminister Justin Trudeau bekendtgjort, at den fra i år kun vil modtage familier, kvinder og ledsagede børn fra Syrien. Uledsagede mindreårige drenge og enlige voksne mænd er – medmindre de tilhører en seksuel minoritet – specifikt udelukket.” (Kristeligt Dagblad om Valorie Hudsons kommentar, 14. januar 2016)

“Pia Olsen Dyhr mener, at problemet kan tackles ved at få færre enlige mænd til landet og i stedet lade familier komme til. … ‘Det er værd at kigge på, hvordan vi gør det nemmere for familier at være sammen i Danmark, for så bliver familien påvirket af manden, konen og børnene, der går i dansk skole. Så kan vi måske undgå det der ‘dem’ og ‘os’,’ siger Pia Olsen Dyhr til TV 2. … Pia Olsen Dyhr foreslår, at vi i Danmark skal lade os inspirere af Canada, der selv udvælger, hvilke flygtninge der må komme til landet i flygtningelejrene i nærområderne.” (Pia Olsen Dyhr i TV2 Nyhederne, 15. januar 2016)