Når alle større medier løber i samme retning, så bliver mediedækningen naturligvis skæv. Journalister er værdipolitisk langt til venstre for den gennemsnitlige dansker, og uanset hvilken udlændingepolitik et folketingsflertal bliver enige om, så vil den være under permanent angreb. Rikke Hvilshøj blev angrebet i privaten, og er i dag helt ude af politik. I dag er det så Inger Støjberg der har uriasposten.

Hvis den politik hun indfører afspejler et flertal af vælgerne, så er vi efter dele af det danske journalistkorps på vej mod den rene fascisme. Forslaget om at sidestille asylansøgere økonomisk med danske kontanthjælpsmodtagere, var 1930’erne om igen. For den journalistiske venstrefløj er det således den rene totalitarisme, at lade flertallet bestemme. At give ikke-danskere bedre forhold end danskere, er til gengæld helt uproblematisk.

Havde vi haft et mediebillede der afspejlede danskernes holdning, så havde ugens fascismedebat ikke fyldt så meget. Den havde stadig været en del af debatten i røde menighedsblade, men den havde aldrig fået lov til at ødelægge den politiske debat om emnet. Nyhedsredaktionerne ville have vurderet, at den slags historieløs nonsens ikke bør præge en i øvrigt nødvendig debat, og det er jo faktisk muligt at være kritisk uden helt at miste proportionerne.

Mediernes enøjethed betyder, at vi ikke får den fulde sandhed frem. Vi får forskellige former for holdningsmassage fra venstre flanke, men ikke banale informationer der kan sætte udlændingepolitikken ind i rette kontekst. I går kunne man i et nyhedsindslag på schweiziske SRF høre at landet har beslaglagt flygtninges formuer i ti år. Her blev det dokumenteret, at flygtninge der ønsker hjælp af  Schweiz, først skal bruge deres egne penge, før de kan få hjælp af den schweiziske stat. Sund fornuft. Statens penge er jo resultatet af andre folks arbejde.

Det blev en korrespondent fra Ritzaus Bureau der bragte nyheden til Danmark, men først da den ikke kunne ignores. Her citeret fra BT -.

“… nu viser det sig, at Danmark ikke er det eneste land i Europa, der har denne praksis.

Flygtninge, der ankommer til Schweiz, afleverer allerede i dag værdier, der overstiger 1000 schweizerfranc – knap 7000 kroner – for at hjælpe med at betale for opholdet i landets asylcentre. Det afslører tv-stationen SRF torsdag aften.

I nyhedsudsendelsen ’10 vor 10′ står en syrisk flygtning frem og fortæller, hvordan de schweiziske myndigheder har beslaglagt over halvdelen af de penge, som hans familie kom til landet med.

– Hvis du har ejendele, der er mere værd en 1000 schweizerfranc, når du ankommer til et modtagecenter, er du forpligtet til at opgive disse aktiver til gengæld for en kvittering, står der på et informationsark, som asylansøgere i Schweiz får udleveret.

Praksissen i Schweiz har været gældende i mindst ti år og er indtil nu fløjet under radaren i den danske debat.”