Jeg har fulgt den danske indvandringsdebat i snart tyve år, og når man håbefuld tænder for Radio24syv, og overhører en 40 minutter lang debat i Rushys Roulette om graden af landets fascistiske udlændingepolitik, så kan man godt føle at tiden står stille. Sådan er det gudskelov ikke, for selvom der altid vil være venstreradikale som der kan tale solen sort om fascistiske træk i en overmoden honningmelon, så kæmper mimoserne i dag reelt mod 80 procent af befolkningen. Rushy Rashids ‘multikulturalistiske brandslukning’, må stadig tage udgangspunkt i det flertal der råber brand. Erkendelsesprocessen foregår i forskellige tempi, men der finder trods alt en vis form for bevægelse sted.

Islam, islamisk kultur og masseindvandring er en giftig cocktail, og det er den konkrete virkelighed der har rykket debatten fremad. De meget omtalte hændelser i Køln har givet debatten et lille nøk mere, og på et tidspunkt – formentligt for sent – vil den folkelige modstand mod den igangværende udvikling også manifestere sig politisk. Alternativet er væsentligt ringere, burde de fleste kunne forstå. Den dag den førte politik ikke på nogen måde kan siges at repræsenterer folk flest, får Morten Kirkskov og Politikens kommentariat først brug for de historiske paralleller.

Tilbage i 1997 var der debat på TV3 mellem Fremskridtspartiets Mogens Glistrup og ‘2. generationsindvandrer’ Rushy Rashid, der provokerende spurgte ham, hvad der skulle ske med hende, hvis han fik sin vilje. Glistrup var i topform, og replicerede – “du skal ud”. Studieværten havde det ikke nemt, for i slut-90’erne var danskerne ikke klar til den slags. Rushy Rashid er (stadig) bange for hendes børns fremtid i Danmark, men danskerne begynder så småt også at blive bange for deres børn, og det er det sidste der rykker debatten.

Selvom den Glistrup’ske analyse af islam ikke fylder meget i Rushys Roulette på Radio24syv, så fylder den faktisk en del i de mere håndfaste timenyheder. Problemerne hober sig op, og folk bliver klogere. Langtsomt, ja, næsten umærkeligt.

Det meningsdannere blev lyst i band for at sige offentligt for tyve år siden, er i dag mere eller mindre mainstream. Når TV Syd med baggrund i hændelser i det sønderjyske natteliv laver en sidehistorie om flygtninges kvindesyn, så er Glistrups analyse baggrundstapetet. Ingen ville dog vove at kalde syriske Rafi Ibrahim for fremmedhadsk, når han generaliserer om sine landsfæller.

“Mange af de flygtninge og asylansøgerne, der hver weekend færdes i nattelivet kender ikke spillereglerne. Ser de en pige, så går de helt amok. De kan simpelthen ikke håndtere det. De forsøger at hive fat i pigernes tøj eller at gramse, forklarer Rafi Ibrahim, der selv har syrisk baggrund, men har boet i Danmark i en årrække. …

-I Syrien og mange andre lande er det ikke normalt, at en fremmed kvinde smiler til dig. De piger, som bliver krænket, behøver ikke at være letpåklædte eller fulde. Nogle gange er det nok blot at være pige, forklarer Rafi Ibrahim til TV SYD.”

Ingen kalder ej heller politiet i Køln for alarmistisk, når de betegner nordafrikanere som ‘nafrier’, og specifikt udpeger dem som en farlig aggressiv gruppe, der ikke respekterer ordensmagten, og må forventes at angribe med alt forhåndværende. Bevæg dig aldrig ind i en gruppe ‘nafrier’ alene, og brug “fysisk beskyttelsesudstyr for at undgå skader efter bid, slag og spark”. Læs det citerede igen, og tænk over hvilke associationer det giver dig. Det er en nyhedshistorie i Berlingske, ikke en tilfældig anonym kommentar på en forhadt højreblog – ‘Nafrier’ er så farlige, at politiet ikke må nærme sig alene.

“Interne arbejdspapirer fra Kølns politi viser, at betjentene i længere tid har måttet tage særlige hensyn til aggressive, unge nordafrikanere. Tyskerne selv væbner sig med peberspray.

Som hovedregel må Kølns politibetjente ikke arbejde alene, når de skal anholde eller kontrollere identiteten af unge, kriminelle nordafrikanere, der internt i politiet betegnes som ‘nafrier’ – kort for politirapportens N.Afrikaner.

De unge mænd anses for så farlige og aggressive, at politibetjentene kun bør gå til dem parvis, og helst i grupper på tre eller flere. Det viser interne arbejdspapirer fra et analyseprojekt for Kølns politi, som journalister fra det lokale dagblad Kölner Stadt-Anzeiger har fået adgang til. …

I Køln-politiets interne analyse, som er udført før nytårshændelserne, beskrives ‘nafrierne’ som særdeles aggressive over for politiet og andre embedsmænd, som de kommer i kontakt med. Analysen siger, at det er ‘dagens orden’, at de unge gør voldsomt modstand mod anholdelser eller bare mod at vise identitetspapirer. Politifolkene skal regne med, at de unge mænd kan bære våben som knive, peberspray eller knojern – men de griber også gerne til forhåndenværende våben som kraftige bæltespænder eller glasskår fra knuste flasker eller spejle. …

Analysen munder ud i anbefalinger… Herunder anbefalingen om aldrig at bevæge sig alene ind i en gruppe af nordafrikanske unge, samt anbefalinger om fysisk beskyttelsesudstyr for at undgå skader efter bid, slag og spark.“

[paypal_donation_button]