Ekstra Bladet lancerede søndag temaet ‘Flygtningekrisen – ærlig talt’, og selvom vi næppe kommer i nærheden af masseindvandringens reelle pris, så er kvalificerede bud trods alt bedre end ingenting. Danskerne skal lære at forstå, at hvadenten den nuværende udlændingepolitik kaldes ‘fast’, ‘fair’, ‘lempelig’ eller ‘stram’, så eroderer den velfærdsstaten indefra. Fra Sådan kan asyl-regningen eksplodere, der opstiller mulige tre scenerier.
“Asyltilstrømningen til Danmark udstiller statsminister Lars Løkke Rasmussens valgløfte om ‘straksopbremsning’ som et rent fatamorgana. … udgifterne kan vokse markant de kommende år. De tre scenarier – som altså er baseret på den seneste tilstrømning og regeringens egne regnemetoder – viser samtidig, at Danmark i perioden 2017-2019 riskerer yderligere udgifter på mellem 3,6 og 36 milliarder til udlændinge og integration. …
Hvis det fortsætter hele 2016, som gennemsnittet i de sidste tre måneder af 2015, vil det give merudgifter for fire milliarder kroner alene til indkvartering på asylcentrene. I årene 2017-2019 vil dette scenarie ifølge regeringens regnemetoder give merudgifter for 12 milliarder kroner, som ikke er finansieret.
… Hvis gennemsnittet for de første syv dages asylansøgninger i januar er udtryk for resten af måneden, så vil der komme knap fire gange så mange i forhold til januar i 2015… Fortsætter den firdobbelte tendens året ud, giver det merudgifter for cirka 12 milliarder kroner alene til indkvartering på asylcentrene. I årene 2017-2019 vil dette scenarie ifølge regeringens regnemetoder give merudgifter for 36 milliarder kroner, som ikke er finansieret.”
Man må bestemme sig !
Ja, .. man må bestemme sig om man vil være statsminister i Danmark, eller om man vil være første-sekretær for nordregion Dænemark med telefonlinje til Kansler-amt i Berlin.
Venstre er i store vanskeligheder: “Det tyske markeds” vigtighed er afgørende og Løkke har altid sat erhvervs interesser højt, hvilket også er naturliget for et liberalt parti. Problemet er bare at Tyskland ledes af en kansler der lider af utopiske forstillinger om Europa, udøver magtfuldkommenhed over for mindre bedmidelede lande og som samtidig lider personliget af minder-værks komplekser,hmmn…. har vi ikke hørt al dette engang før?
Et parti der er Europa forelsket, og som samtidig må se sin elskede blive skør, kan falde i fælden om at deltage i galskaben for bare at fastholde den svindende kærlighed noget tid længere. Det er ikke et kønt syn, og det er det vi ser.
Mvh.
Historyman