Samarbejdet mellom en dansk redaktion og en norsk er et forsøg på at skubbe liv i noget som en gang var en realitet: nordisk broderskab.

Danmark ligger milevis foran Norge og Sverige hvad gælder at precist definere konflikterne i det flerkulturelle samfund. Vi har ingen Tina Magaard i Norge. Tværtimod. Vores fremmeste politiker med muslimsk baggrund, Arbeiderpartiets næstformand Hadia Tajik, foreslår at der skal skrives en ny samfundskontrakt for det nye Norge. Ældre nordmænd spørger hvad som var galt med den gamle. Den nye kontrakt skal samle. Konflikten går ikke mellom islam og Vesten, men mellem ekstremister og demokrati, og ekstremisterne kan lige vel være højreekstreme som IS, siger Tajik. Så ved vi hvem hun mener. Den del af befolkningen som tilhører den gamle tid skal parkeres på sidelinjen.

Socialdemokratiets holdning til ytringsfrihed er skør. Den nuværende leder, Jonas Gahr Støre, vendte med foragt ryggen til Danmark under muhammedsagen. På daværende tidspunkt  var han udenrigsminister. Danmark havde bedt Norge om hjælp, sagde han på et tidspunkt. De ville gerne lære hva nordmændene havde gjort rigtigt, men det var for sent at bede om det nu, sagde Gahr Støre overlegent.

De fleste danskere ved kun lidt om debatten i nabolandene. De ved en del om Sverige, men næsten ingenting om Norge.

Det er utvilvsomt nordmændene der har mest at lære af Danmark. Men også i Danmark udkæmpes der en kamp og den er på ingen måde afgjort. Søren Krarup tør sige det Thulesen-Dahl helst vil slippe for at høre. Eva Selsing bliver svinet til på det værste i Information.

Det er nogle få mennesker som bærer debatten og de er sårbare. Hvis man taler om tonen, burde man selv erkende ansvaret når en avis tillader at skylden for polarisering lægges på frimodige debattører som Selsing.

Individ står mod kollektiv og den nye kollektivisme virker mere eller mindre uimodtagelig for debat og argumenter.

Document.no og document.dk er et forsøg på at skabe et samarbejde og en nordisk samtale. De sproglige forskelle er overkommelige når sagen gælder noget så afgørende som vore samfunds fremtid.

Danmark og Norge har en lang fælles historie. Det er meget der binder. For Document betyder historien meget. Den forpligter og giver styrke. Hvis vi ikke ved hvem vi er, ved vi heller ikke hvor vi skal hen.

Forsøget på at lave en ny samfundskontrakt er et forslag som viser hvor meget som står på spil. Det lyder som en invitation til et nyt fællesskab, men hvem skal vi slippe ind, og hvad skal de samles om? Vi har ingen tid at miste. Vi har alt at tabe.