Nyt

2012 var året hvor Den Syriske Borgerkrig brød ud, og islamisternes ‘Tawheed’-finger blev et symbol på Islamisk Stat. ‘Tawheed’ betyder islamisk monoteisme, men kan med lidt god vilje også betyde ‘enhed’. Herunder en række screencaps fra SVT-børnemagasinet Dilemman Med Doreen, sendt februar 2012, anført af Doreen Månsson, tidligere programleder på SVT Kultur. Hun synger sangen ‘En röst’ (en stemme) med deltagelse af (den muslimske) rapper Behrang Miri, der i dag har sit eget børneshow på SVT.

“Inden for det sidste år har IS, deres modstander og Det Muslimske Broderskab i Egypten brugt håndtegn til at symbolisere komplekse politiske budskaber. … En strakt pegefinger har været en måde at vise sin tro på Allahs enhed for mange muslimer. For jihadister er det også et tegn på teologisk herredømme og militær dominans. … IS benytter én strakt pegefinger til at referere til deres tro på én gud, hvilket er en central del af islam. At Allah er én, betyder, at han ikke kan deles op i mindre enheder. Ligesom man ikke kan sidestille eller sammenligne nogen med ham. Dette indikerer også den muslimske afstandtagen til kristendommens opfattelse af Gud, Jesus og Helligånden som en treenighed.

 

Mange muslimer har længe knyttet en fremvist pegefinger med troen på én gud. Håndtegnet er blevet brugt i forskellige sammenhænge, lige fra daglige bønner til konverteringer. Men for IS symboliserer håndtegnet mere end blot troen på Allahs enhed. Jihadisterne afviser ikke-fundamentalistiske regimer som afgudsdyrkelse, og håndtegnet bekræfter deres troskab over for en ideologi, som kræver ødelæggelse af Vesten. Ved at hæve pegefingeren sender IS budskabet om teologisk herredømme og militær dominans, og når potentielle IS-rekrutter i den vestlige verden ser håndtegnet, bliver de mindet om IS’ ambitioner og mål.” (Kommunikationsforum)